Per Hansen – Nordnetbloggen https://blog.nordnet.dk Thu, 14 Mar 2024 07:56:44 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.4.3 https://blog.nordnet.dk/wp-content/uploads/sites/4/2018/09/cropped-Nordnet_logo_favicon_bw_512-32x32.png Per Hansen – Nordnetbloggen https://blog.nordnet.dk 32 32 Zealand Pharma i fokus: Steg 35% mandag https://www.nordnet.dk/blog/zealand-pharma-i-fokus-steg-35-mandag/ https://www.nordnet.dk/blog/zealand-pharma-i-fokus-steg-35-mandag/#comments Wed, 28 Feb 2024 13:32:51 +0000 https://blog.nordnet.dk/?p=58183 Det er ikke hverdagskost, at et C25-selskab stiger 35 % på en enkelt dag. Faktisk er det historisk. Det skete for Zealand Pharma mandag i denne uge. Hvad var skete der egentligt; hvad er stigningen et udtryk for, og hvor meget fylder Zealand Pharma nu?

Stærke forskningsdata

Mandag offentliggjorde Zealand Pharma stærke fase 2-forskningsdata i deres samarbejde med Boehringer Ingelheim inden for fedtlever. Fedme eller overvægt og efterfølgende vægtreduktion er ikke en en-dimensionel størrelse, som kun handler om vægt, men også om mange andre ting. En af disse er fedtindhold i leveren. Zealand Pharma har allerede et andet projekt i fase 3 sammen med BI samt yderligere projekter, som de endnu ikke har nogen partneraftale med. For et biotekselskab er stærke data altafgørende, og stærke data relaterer sig til 1) stor og bedre virkning og 2) tolerant bivirkningsprofil.

Største stigning i C25-indeksets levetid

Investorerne var ikke sene til at tage nyheden op med begejstring. I løbet af dagen bølgede aktien frem og tilbage med store stigninger, og slutresultatet var den største stigning, som jeg kan mindes der har været i en C25-aktie på en enkelt dag siden indekset startede i 1989. Nemlig 35 %.

100 mia. USD-marked i 2030

Hvis man skal fokusere på ét område, som har overnormalt fokus indenfor sundhedsområdet, er det fedme. På blot få år er den samlede forventede værdi af produkter, som skal hjælpe patienter af med overskydende vægt mangedoblet. Analytikere forventer et totalmarked på 100 mia. USD allerede i 2030.

På kort sigt overstiger efterspørgslen udbuddet. Det kniber for Eli Lilly og Novo Nordisk at være i stand til at efterkomme og producere de produkter, som køberne ønsker. Sådan vil det formentlig blive ved med at være i overskuelig fremtid. På kort sigt er det med til at holde priserne højere, end hvad der langsigtet vil være tilfældet.

Zealand Pharma distancerer Lundbeck og AMBU

Zealand Pharmas aktiekurs er femdoblet de seneste år. I løbet af den tid har selskabet samtidigt udstedt mange nye aktier. Den samlede effekt af flere aktier og en stor aktiestigning har fået markedsværdien af aktierne til nærmest at eksplodere. De fleste investorer kender Lundbeck og har hørt om AMBU. Med mandagens stigning bragede Zealand Pharma kursmæssigt nærmest igennem lydmuren, og selskabet har nu en større markedsværdi end både Lundbeck og AMBU. Den aktuelle forskel og størrelse fremgår af figur 1.

Figur 1: Markedsværdier over udvalgte danske biotek- og pharmaselskaber pr. 27. februar 2024. Kilde: Nordnet.

Medico Valley

En af årsagerne til, at den danske økonomi klarer sig så godt aktuelt, som tilfældet er, er, at vi har mange store og succesfulde medicinalselskaber. Danmark er meget andet end blot Novo Nordisk, Coloplast og Genmab, som er de tre største. Udover ”ingen over og ingen ved siden af Novo Nordisk” og to andre større selskaber, samt de fire på de efterfølgende pladser, Zealand Pharma, Lundbeck, Ambu og Bavarian Nordic, er der en underskov af mindre biotekselskaber. Målt per indbygger er vi i Danmark formentlig i vores egen liga, når det drejer sig om medicinalselskaber.

Zealand Pharma er meget andet end fedme, men det er indenfor fedme, de kan være på vej til at blive en storspiller På samme måde som Eli Lilly og Novo Nordisk har Zealand Pharma hjemmebanefordel inden for diabetes. Det er formentlig en differentierende forskel i forhold til selskaber, som har ambitioner om at komme ind på det store og voksende marked uden ”forkundskaber”.  

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirerDette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

]]>
https://www.nordnet.dk/blog/zealand-pharma-i-fokus-steg-35-mandag/feed/ 1
Karakterbogen: Regnskaberne var ikke uden skuffelser https://www.nordnet.dk/blog/karakterbogen-regnskaberne-var-ikke-uden-skuffelser/ https://www.nordnet.dk/blog/karakterbogen-regnskaberne-var-ikke-uden-skuffelser/#comments Wed, 28 Feb 2024 12:21:27 +0000 https://blog.nordnet.dk/?p=58121 Selskaberne kan i det generelle tilfælde være tilfredse med resultaterne. Regnskaberne var ikke uden mislyde eller skuffelser, men det generelle indtryk var fornuftigt. A.P. Møller sank og ISS havde risikohår i suppen, mens Novo Nordisk igen strålede i karakterbogen. Kapitalanvendelse i form af aktietilbagekøb var et tema, som flere med fordel kan lade sig inspirere af.

Novo Nordisk: Som forventet, godt – 10

Det er svært at blive ved med at finde nye superlativer til Novo Nordisk. Omsætning, indtjening, guidance er indenfor det som man med rette må forvente fra ”ingen over og ingen ved siden af”. Efterfølgende køb af produktionskapacitet fremtidssikrer produktionen og til volumener, som er meget store. Prisfastsættelsen er tilsvarende tårnhøj, men Novo Nordisk bliver ved med at levere og imponere.

Vestas: Møllerne og bundlinjen snurrer igen – 7

Vestas leverede en anelse over det forventede. Ordreindgangen på over 8,2 GW inklusive uannoncerede ordrer på 1,3 GW. EBIT-margin før særlige poster på 4%, var væsentlig bedre end konsensus på 3,1%. For 2024 guider Vestas på linje med forventningerne (omsætning på 16-18 mia. EUR, og EBIT-margin på 4-6% (5,2% forventet).

Vestas gentager deres 2025 målsætning om 10% EBIT-margin og langsigtet ”over 10%”. Den store ordreindgang for 4. kvartal vil først for alvor påvirke regnskabet positivt fra og med 2025 og fremefter. Vestas’ resultater viser markedslederen i en udfordret branche.

Zealand Pharma: Regnskabet helt som forventet et non event – karakter for pipelineudvikling – 7

Zealand Pharma var og er ingen undtagelse. Dagen før kom der en gave til investorerne, da gode fase 2-data mht. fedtlever sendte aktiekursen på himmelfart, med den største endagsstigning på 35%, som jeg kan mindes i indeksets historie tilbage til 1989. Karakteren gives ikke for regnskabet, men for den fremdrift, som selskabet har skabt i sin pipeline.

Pandora: Godt kvartal, men forsigtig guidance – 7

Pandora offentliggjorde tidligt deres 4. kvartalstal, så det mest spændende var deres guidance. Den faldt ud lidt under konsensus, og derfor blev regnskabet ikke et festfyrværkeri med 7,5% vækst (konsensus) og EBITDA-margin på 25,5% (konsensus 26%). Mon ikke Pandora sædvanen tro har meldt forsigtigt ud med mulighed for senere positivt at kunne hæve forventningsbarren?

Genmab: Et lettelsens suk – 7

Blandt sæsonens vindere. Solide resultater fik investorerne til at genoverveje nedturen. Forud for regnskabet havde Genmab været ramt af flere udfordringer. På den ene side har Novo Nordisk spist af investorernes pharma-kroner, og samtidig har den fortsatte nedtur i biotek smittet negativt af.

Danske Bank: 2024-guidance og aktietilbagekøb glæder investorerne – 7

Hvis man kun ser på selve regnskabet, var præstationen fornuftig men ikke til det ekstraordinære. Når investorerne alligevel nærmest kursjublede og sendte aktien massivt op på dagen til kurs 200, skyldes det tilladelsen til et tilbagekøb aktier for 5,5 mia. i tillæg til udbytteudlodning.

I modsætning til andre banker ser Danske Bank ikke en indtjeningsnedgang i 2024 og 2025. Det vidner om stamina; at fremgangen ikke kun er baseret på stigende renter, men også om at Danske Bank er kommet senere i gang med opturen end andre. Et fortjent 7-tal.

Demant: Godt regnskab, stærk guidance og stort aktietilbagekøb – 7

2023-regnskabet var godkendt uden at være prangende. 2024 gudiance stærk og over konsensus og så har Demant genfundet kapitalallokeringsformlen og vil købe egne aktier tilbage for 2 mia. På samme måde som det gav et kursmæssigt rygstød til Carlsberg og Rockwool med ekstra penge til investorerne, er det en god opskrift på en succesformel.

Det er underligt, at stadig alt for mange ikke anvender den nemme genvej til investorerne positive opmærksomhed. Demant forbliver et stærkt selskab. EPOC er stadig et smertensbarn. Selv regnskabet var denne gang ikke til en toppræstation.

Rockwool: Stort aktietilbagekøb er med til at gøre den gode forskel – 7

Rockwool leverer igen en anelse over det guidede og forventede. EBIT-margin på 14,4% i kvartalet er imponerede. Det som nok reelt gør forskellen midt i en svær tid, er Rockwools evne til at manøvrere rundt i en tomgangsperiode samt ikke mindst et stort aktietilbagekøbsprogram på 160 mio. EUR. En rigtig god kapitalanvendelse. For 2024 forventes en EBIT-margin på 13%.

NKT: Fin C-25 debut – 7

Fin debutant som C-25 selskab. Omsætning og indtjening slutter godt af og guidance for 2024 ligger indenfor det forventede. Markedsmulighederne er store og voksende og de kommende år, er der næppe noget som kan afspore behovet for at den strøm som produceres kan transporteres over længere afstand. Et fint 7-tal.

Carlsberg – Styrken ligger i præstationen – 7

Carlsbergs aktiekurs har været behørigt under kurspres de seneste måneder. Den investornervøsitet kan man ikke genfinde i et årsresultat, som var solidt. Gearingen er under målsætning og på trods af geopolitiske fortrædeligheder, giver det Carlsberg den finansielle fleksibilitet til både at investere, udbetale udbytte og købe aktier tilbage, som investorerne synes godt om.

Bavarian Nordic – Mindre binær, mere stabil – 7

Bavarian Nordic er blevet et selskab, som skal sammenlignes med andre selskaber. Stor og voksende omsætning og en indtjeningsmargin, som er fornuftig. Bavarian Nordic er blevet mindre binær, mere forudsigelig og formentlig mere stabil. Når man siger A, siger man også B.

Man skal sammenligne æbler med æbler og pærer med pærer. Bavarian Nordic er først et vaccineselskab mere end biotek. Det giver færre 0/1 oplevelser, men det giver heller ikke mulighed for kursmål, som ikke afspejler en underliggende stabil udvikling.

Coloplast: Lettede investorer får aktien til at lette – 4

Coloplast har de seneste kvartaler leveret for ujævnt. På samme måde som nøden lærer den nøgne kvinde at spinde, var investorerne op til regnskabet nervøse for en gentagelse: Let skuffende tal og høj prisfastsættelse som en dårlig kurscocktail. Skuffelsen udeblev. Godt nok guidede Coloplast den forventede vækst let ned i DKK, men det betyder kun mindre.

Regnskabet var bedre på indtjening og også guidance i lokal valuta lod investorerne komme til den konklusion, at lidt bedre og lidt mere stabile tider er forude. Aktiekursen kom helt op at ringe på dagen. Det skyldes nu nok mere frygt for en ny skuffelse end at tallene i sig selv var meget fremragende. 7 pil ned.

GN Store Nord: Operation tøm varelageret” starter 2024 på en frisk – 4

GN Store Nord leverede som forventet i 4. kvartal på omsætningen, men var noget under på bundlinjen. Cash flow var stærkt på mere end 1 mia. For 2023 har GN Store Nord nået en del strategisk ting, og det år, som startede tumultarisk med eftervirkningerne efter det fejltimede og alt for dyre opkøb af Steelseries, sluttede fordrageligt.

Gælden er nedbragt med 4 mia. efter aktiesalg, salg af selskab i Portugal, ejendomssalg samt operativt cash flow. Udsalg af audio produkter til tilbudspriser, trak marginen ned. Guidance for 2024 er fornuftig og tæt på konsensus. Nu handler det om at levere uden mislyde og uden svinkeærinder.

Nordea: Indtjeningstoppen er passeret og øget kapitalforbrug giver lavere aktietilbagekøb – 4

Nordeas ændring af regnskabsprincipper ”snød” analytikere en anelse. Et resultat under forventet på overfladen var reelt på niveau med forventningerne. Kursfald efter regnskabet skyldes en kombination af at profitabiliteten er toppet i 2023 og at øget kapitalforbrug kan reducere aktietilbagekøbet det kommende år. Langsigtet er målsætningen om 15% egenkapitalforrentning attraktiv.

Jyske Bank: Lav pay-out viser manglende investorfokus – 4

Jyske Bank skylder udbytte og aktietilbagekøb og dermed den gode forklaring. Tallene for 2023 var som forventet og guidet. Udsigten for 2024 ligeså. Målsætningen om at 30% af årets nettoresultat skal sendes tilbage til investorerne som udbytte, skal forstås som en minimumserklæring, men er uanset skuffende. I midtpunktet af deres 64-76 DKK 2024 indtjening per aktie forudsigelse, svarer det til et direkte afkast på ca. 4%. Dermed lægger de sig i bunden.

Novozymes: Sidste dans før fusion let skuffende – 4

Novozymes’ sidste regnskab inden Novonesis tager over, blev en skuffelse på top og bundlinje. Samlet set ikke en stor en af slagsen, men på marginalen lidt under det, som man kunne håbe på. På regnskabsdagen lykkedes det Novozymes at trænge igennem med et budskab om en vækstacceleration i løbet af kvartalet og aktien sluttede dagen i top. Siden indtraf hverdagen igen, og investorerne mangler synergi i det fortsættende Novonesis. Håbet har været stort, men starten har været på det jævne.

DSV: Sidste køretur med topchef var med nedsat hastighed – 4

DSV leverede, ligesom i 3. kvartal, regnskabstal på det jævne på flertallet af parametre. Omsætning, indtjening og guidance var lidt til den ”bløde” side. Spørgsmålet er om DSV er kørt ned i et lidt lavere gear, eller om de guider forsigtigt forud for et spændende 2024, som både ikke mindst byder på udvikling af NEOM-samarbejdet og salgsprocessen med DB Schenker, som må optage pænt meget af ledelsens tid og opmærksomhed. 2 på hinanden 4-taller i 3. og 4. kvartal må være under det som DSV normalt synes er tilfredsstillende.

Tryg – Når det regner på Tryg, bliver aktionærerne våde – 4

Nedbørsmængder og stormskader får kunderne til at kontakte forsikringsselskabet ofte(re). Det bærer resultaterne i Tryg præg af. På trods af udfordringer, modvind og nok at være ked af, er resultaterne fornuftige; dog naturligt uden at komme helt op at ringe. Dna’et i Tryg er fortsat det kvartalsvise udbytte som de styrer sikkert efter.

Ørsted: Ikke værre end frygtet, men heller ikke bedre end ventet – 4

Investorerne var godt og grundigt forberedte på operation ”rent bord” i årets sidste kvartal. Kapitaludvidelsen udeblev; Ørsted trimmer sit investeringsprogram og skrotter udbyttet for 2023, 2024 og 2025. For 2024-2026 regnes med et betydeligt frasalgsprogram af ejerandele i havvindparker. Fremtiden for Ørsted er et mindre, mere fokuseret og mere disciplineret Ørsted. Større personalereduktion. Topchef Mads Nipper har konsolideret sin position efter at bestyrelsesformanden går af. Det kunne have været værre, men også bedre.

A.P. Møller-Mærsk: Investorerne springer skuffede over bord – 02

De leverede regnskabssæsonens skuffende præstation. 4. kvartalstal indenfor skiven, men udsigterne for 2024 gør ondt. Udsigterne er nu engang som de er i en branche præget af fuldkommen konkurrence. Raterne kan blive bedre end frygtet, men de transporterede mængder er under pres. Det ændrer en tur syd om Afrika ikke på. Det 5. aktietilbagekøbsprogram bliver ikke til noget, og det er ikke rettidig aktieomhu og trækker karakteren ned til 02.

ISS: Investorer og spisende gæster kan ikke lide hår i suppen – 02

ISS leverer korrigeret for ekstraordinære poster som forventet. De når en gearing på 2,2, som ligger indenfor targets. De øger udbyttet og starter et aktietilbagekøbsprogram på 1 mia. Fint. Men så kommer der det store MEN! De er uenige med deres storkunde Deutsche Telekom om en kontrakt, og DT tilbageholder dele af betalingen.

Det påvirker cash flow, men ikke forventninger til vækst og margin. Et tribunal skal afgøre sagen i 2025. Det påvirker risikopræmien ekstremt. For økonomien giver jeg 7. For igen at efterlade et hår i suppen og ødelægge den kulinariske oplevelse med risikopræmien, er det et klart -3, som vægter mest. Efter et slag med en tør baguette, følger en tysk risikopåmindelse.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirerDette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

]]>
https://www.nordnet.dk/blog/karakterbogen-regnskaberne-var-ikke-uden-skuffelser/feed/ 1
Kina mangler handlemuligheder. Bliver det investorernes redning? https://www.nordnet.dk/blog/kina-mangler-handlemuligheder-bliver-det-investorernes-redning/ https://www.nordnet.dk/blog/kina-mangler-handlemuligheder-bliver-det-investorernes-redning/#comments Tue, 27 Feb 2024 09:33:39 +0000 https://blog.nordnet.dk/?p=58076 Kina er på alles læber, når det kommer til at udpege det land, hvor afkastforventningerne har skuffet mest de seneste år. Udfordringerne er mange og tydelige, men måske er der håb at hente, når de politiske handlemuligheder er få.

Store Kina er investeringsmæssigt strukturelt underlegen

Kina går sine egne veje og bestemmer selv. At være verdens mest folkerige nation sammen med Indien giver en vis selvforståelse. Kina tænker og investerer langsigtet og har størrelsen og styrken til at vente på de gode tider. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg over årene har hørt, hvor stort et mulighedernes land, Kina er. Kina er indiskutabelt stort, men de økonomiske investeringsmuligheder har været langt større i USA, som har en befolkning på ¼ af Kina. Den forskel er strukturel, og ændres ikke på kort sigt.

Kina er større, men mulighederne er mindre

USA er mulighedernes land. Det som er limen mellem den gode ide og succes er adgangen til risikovillig kapital og investorer. Kina er større, men mulighederne er mindre. Hvis den statslige overdommer ikke synes om det, som sker, ja så sker det ikke. Det er en af de afgørende forskelle på afkastmæssig succes og fiasko, men ikke den eneste.

Læringen fra Huawei

Bliver kinesiske virksomheder stuerene i teknologisk forstand? Det er det gode spørgsmål, som mange investorer formentlig stiller sig selv. Nogle vil måske hævde det først og fremmest handler om politik, men jeg vil mene, at det spørgsmål har meget med risikopræmie at gøre. Tænk blot på Huawei som netværksleverandør hos teleselskaberne.

Dette indlæg handler ikke om, hvorvidt Huawei skal være leverandør, men de overvejelser som europæiske og amerikanske teleselskaber havde, da overvejelser om et stort kinesisk selskab kunne være en del af en vigtig infrastruktur, blev besvaret med et klart ”nej”. Instruksen om, at et selskab skal udlevere data til den kinesiske stat, hvis staten kræver det, giver helt naturligt lande uden for Kina kolde fødder og mange, bange overvejelser.

Baidu vs. Google

Baidu er Kinas svar på Google. Baidu er ligesom Google meget mere og andet end ”blot” en søgemaskine med den største indenlandske markedsandel. De er også aktie i AI, selvkørende biler og meget andet.

Baidus naturlige ”hjemmemarked” er Kina, og det er meget større end Googles hjemmemarked, som er USA. I hvert fald hvis man måler på antal indbyggere. Alligevel er markedsværdien af Baidu kun ca. 2% af Googles. Hvorfor så det?

3 store forskelle på Baidu og Google

Der er mange forskelle og årsager. Her vil jeg pege på 3:

  1. For det første er det amerikanske kommercielle marked mange gange større end det kinesiske.
  2. For det andet er prisfastsættelsen af Google målt på løbende P/E meget større.
  3. Men vigtigst er, at Baidu opererer i Kina og (med det som vi ved i dag) kun Kina. Deres hjemmemarked er nok stort, men til gengæld ekstremt reguleret. Kan du forestille dig, at vi i USA/Europa vil tillade Baidu at indsamle data og dermed være en del af den vigtig infrastruktur, som de kan blive tvunget til at overlevere til den kinesiske stat, hvis staten kræver det? Det kan jeg i hvert fald ikke.

Kinas hjemmebanefordel under forandring

Den kinesiske økonomi har over årtier været lagt an på at være verdens værksted med overflod af billig arbejdskraft. Det har givet vækst og velstand, men den position er under forandring. Andre lande byder sig til og tilbyder billig arbejdskraft og ”mere til”.

Det ”mere” er blandt andet G’et i bæredygtighedskriterierne ESG. Altså selskabernes governance. Selskaber som er placeret i lande, der opfattes som stabile regimer uden et autokratisk ”et-parti-demokrati”, har bedre muligheder for at tiltrække investeringer fra andre lande, da disse opererer på mere forudsigelige vilkår, set med investorernes øjne.

Ejendomssektor er udfordringen og ikke løsningen

Lige så længe som jeg kan mindes, har kineserne investeret deres overskydende kapital og opsparing i ejendomssektoren. I prioriteret rækkefølge har ejendomme, kontanter, andre investeringer og aktier fået adgang til de mange penge.

Jeg ved ikke om det slutter nu, men jeg tror, at ejendomssektoren er en del af udfordringerne og ikke løsningen. At komme flere penge ind i at bygge flere boliger, som der måske/måske ikke er købere og lejere til, virker som en meget dårlig pengeanbringelse. Den vej kan kineserne tænkes at følge, men kineserne er ikke dumme. De har bare endnu ikke opdaget, at det er en blind vej.

Det vil være naturligt, hvis man i Kina ændrer kurs. Om ikke før, så når man indser, at mere af det samme virker som kviksand. Et ensidigt sats på ejendomssektoren har udspillet sin rolle, og da der er en overgrænse for, hvor meget man kan satse i Macau, tror jeg aktiemarkedet er nøglen til kinesisk velstand de kommende år.

Drejer den private opsparing mod aktier?

Det kræver ikke kun statslig involvering af fonde, som skal købe aktier og cementere en kursbund. Det kræver incitamenter af mange slags, og det kræver, at kinesiske aktier ikke bliver en spilleplade for de lokale kinesere. Et sted hvor en betydelig del af den private opsparing kan blive kanaliseret hen.

Udlandet har kapituleret

Udenlandske investorer har smidt deres aktier over bord. Det skyldes ikke faldende attraktion på grund af traditionelle nøgletal, som vækst og indtjening, men i høj grad kombinationen af mange faktorer; herunder også G’et i ESG.

Forudsætningerne for at tiderne, og aktieafkast, i Kina bliver bedre er dårlige, siger pessimisterne. Tværtimod er de meget gode, siger optimisterne, som påpeger, at det snart ikke kan gå værre; at isolationspolitikken er en blindgyde; at prisfastsættelsen er lav og at Kina mangler handlemuligheder.

Ekstrem home bias

Kinesiske aktier har over tid været ”hjemmemarkedsspil” med ekstrem home bias af mange årsager. Stigende aktiekurser har været drevet af kinesiske indlændinges lyst til at købe flere aktier og ikke af udenlandske investorers længsel efter ”Made in China”.

Forbliver kinesiske aktier for billige?

Der er ikke én, men mange forudsætninger, som skal falde på plads for at give de kinesiske aktier et comeback. Prisfastsættelsen er lav og taknemmelig, men så længe flow of funds ikke går øst, men vestpå, forbliver aktierne billige og uinteressante for de fleste.

Hvis der skal komme en positiv forandring, kan det komme fra en ændring i:

  1. governance,
  2. risikopræmien, eller
  3. politisk prioritering af investering i aktier som en foretrukken måde at spare op på.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

]]>
https://www.nordnet.dk/blog/kina-mangler-handlemuligheder-bliver-det-investorernes-redning/feed/ 4
Årets store tech-aktie med regnskab: Kan NVIDIA indfri forventningerne? https://www.nordnet.dk/blog/kan-nvidia-indfri-forventningerne/ https://www.nordnet.dk/blog/kan-nvidia-indfri-forventningerne/#comments Tue, 20 Feb 2024 09:43:16 +0000 https://blog.nordnet.dk/?p=57954 NVIDIA har været det seneste års store aktie. I morgen, onsdag, kommer deres kvartalsregnskab. Her bliver det helt store spørgsmål, om de kan indfri de tårnhøje forventninger.

Aktien kort fortalt

  • Hvis man taler AI, er det umuligt at komme uden om NVIDIA
  • Rent faktisk tror jeg, det er den aktie, som investorerne først kommer til at tænke på
  • Det er ikke så mærkeligt, hvis man ser på kursudviklingen, uanset hvilken investeringshorisont det drejer sig om jf. figur 1
  • I morgen kommer NVIDIA igen med kvartalsregnskab, og forventningerne er tårnhøje
  • Omsætningen forventes at være 20,4 mia. USD, hvilket vil være 3,5-dobling på et år!
  • Samtidig forventes indtjeningen af være steget til 4,56 USD pr. aktie
  • Aktien er steget ekstremt meget, men indtjeningsforventningerne er fulgt med
  • Reelt er aktien ikke blevet meget dyrere
  • Det springende punkt er næppe, om NVIDIA leverer et monsterresultat
  • Derimod tror jeg, investorerne fokuserer på, om væksten kan holde farten
  • Kan væksten holde farten oppe, er der på trods af en kurseksplosion ikke noget til hinder for, at aktien stiger yderligere

Figur 1: Kursudvikling for NVIDIA – 1 år. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Kilde: nordnet.dk. Data trukket mandag d. 19. februar kl. 15.

Hvordan ser forventningerne til indtjening ud?

Indtjeningsforventningerne for NVIDIA er steget markant over det seneste år, som det fremgår af figur 3. Den viser analytikernes forventninger til indtjeningen fra 2024-2026 udtrykt som resultat pr. aktie.

Figur 2: Indtjeningsforventninger for NVIDIA. Kilde: marketscreener.com.

Verdens 3. største selskab sammen med Google og Amazon

NVIDIA er ikke kun stor, men gigantisk stor. Aktuelt er NVIDIA placeret skulder ved skulder med Amazon og Google på plads 3-5 over de mest værdifulde selskaber kun overgået af Microsoft og Apple.

Figur 3: Markedsværdi over verdens fem største selskaber. Kilde: Yahoo Finance (data trukket 19. november kl. 15)

Bemærkelsesværdigt at de fem øverste er amerikanske. Spørgsmålet er , om de store forventninger til kunstig intelligens er ved at være kunstigt høje? På onsdag, når det amerikanske marked er lukket, ved vi lidt mere.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

]]>
https://www.nordnet.dk/blog/kan-nvidia-indfri-forventningerne/feed/ 2
Novo Nordisk: På vej til at være sit eget “indeks” https://www.nordnet.dk/blog/novo-nordisk-paa-vej-til-at-vaere-sig-eget-indeks/ https://www.nordnet.dk/blog/novo-nordisk-paa-vej-til-at-vaere-sig-eget-indeks/#comments Tue, 13 Feb 2024 09:56:43 +0000 https://blog.nordnet.dk/?p=57806 En opdateret udgave af ”Novo Nordisk vs. resten” viser, at den udvikling, som allerede var meget markant i 2023, er fortsat sin bemærkelsesværdige udvikling. Hvis man forestillede sig, at Novo Nordisk var sit eget indeks, ville det indeks fylde ganske meget i Norden.

Novo Nordisk er Danmarks ”Magnificent 7”

Novo Nordisk er for det danske aktiemarked hvad Nvidia, Microsoft, Amazon og andre af de fantastiske 7 er i USA: Det er der, hvor investorerne flokkes og samles og koncentrerer deres aktiepenge. Der er næppe tvivl om, at kursudviklingen i Novo Nordisk både er godt og kan være lidt dårlige nyheder for andre danske aktier.

Figur 1. Kilde: Nordnet. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Magneteffekten

På den gode side tæller, at globale investorer ved eller burde vide, at Novo Nordisk er ”made in Denmark” og har sin hovednotering i Danmark. Det er med til at skabe positiv fokus på Danmark. Den negative sideeffekt for andre danske selskaber kan være og er formentlig i et vist omfang, at Novo Nordisk ”spiser” af andre selskabers aktiekroner. Det øger kravene til de økonomiske resultater. Nogen kan leve op til det, men andre ikke kan, og det kan være en lokal aktiefaktor. ”Jeg køber bare Novo Nordisk – så er jeg dækket godt ind” kunne tænkes at være en medvirkende og forklarende faktor bag ved udviklingen.

Figur 2. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Stor, større, Novo Nordisk

Novo Nordisk relativt til udvalgte størrelser:

  • Værdien af Novo Nordisk er større end den samlede værdi af de 22 øvrige selskaber i C25
  • Novo Nordisk er 14,8x større end det næstmest værdifulde danske selskab, DSV
  • 59,5% af det danske aktiemarked
  • 57,3% af det svenske OMXS30
  • 209% af det finske HEX 25 indeks
  • 218% af OBX Total Return Indeks
  • 74,3% af top 2-10 af de største selskaber i Norden tilsammen
#LandAktieTickerMarkedsværdi 09/02/2024 (mia. DKK)
1.DanmarkNovo Nordisk A/SNOVO B3.707,0
2.SverigeAstraZeneca PLCAZN1.425,6
3.NorgeEQUINOREQNR576,5
4.SverigeABB LtdABB553,7
5.SverigeAtlas Copco AB ser. AATCO A526,9
6.SverigeAtlas Copco AB ser. BATCO B525,1
7.SverigeInvestor AB ser. BINVE B499,0
8.SverigeVolvo AB ser. BVOLV B351,6
9.FinlandNordea Bank AbpNDA FI275,6
10.DanmarkDSVDSV250,2
Tabel 1. Kilde: Nordnet, Yahoo Finance.
IndeksAntal aktierSum af markedsværdier 09/02/2024 (mia. DKK)Novo Nordisk andel
OMX Copenhagen 2524 (25)6.235,059,5%
OMX Stockholm 30306.473,657,3%
OBX Total Return251.700,6218,0%
OMX Helsinki 25251.772,4209,2%
Tabel 2. Kilde: Nordnet, Yahoo Finance.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

]]>
https://www.nordnet.dk/blog/novo-nordisk-paa-vej-til-at-vaere-sig-eget-indeks/feed/ 2
A.P. Møller-Mærsk: Hvorfor bølger det så meget for aktien lige nu? https://www.nordnet.dk/blog/a-p-moeller-maersk-hvorfor-boelger-det-saa-meget-for-aktien-lige-nu/ https://www.nordnet.dk/blog/a-p-moeller-maersk-hvorfor-boelger-det-saa-meget-for-aktien-lige-nu/#comments Mon, 12 Feb 2024 09:43:33 +0000 https://blog.nordnet.dk/?p=57763 Bedst som investorerne håbede på, at de høje containerrater skulle redde 2024, sænkede A.P. Møller-Mærsk håbet med en 2024-guidance, som var langt under det forventede. 2024 og 2025 bliver udfordrende, og det kræver meget tålmodige investorer.

Sejltur tilbage til november 2023

Efter 3. kvartalsregnskabet sidste år advarede A.P. Møller-Mærsk om, at 4. kvartal og 2024 ville blive udfordrende. Dengang reagerede investorerne ved over nogle uger at sende aktien ned med samlet over 25%.

Uro i Det Røde Hav

2024 startede helt anderledes, end 2023 sluttede. I mellemtiden var der efter den 7/10/2023 udbrudt krig i Palæstina, og i løbet af december måned forplantede den uro sig til fragtraterne, som tordnede op til et niveau, som er/var langt højere end i 2023. Årsagen var, at bl.a. containerskibe begyndte at sejle syd om Afrika. Det forlænger sejlturen og virker som en reduktion af udbud på samme måde som ”slow steaming” (nedsat hastighed), som er brugt af rederier i perioder med lave rater. Pointen er, at når skibe sejler langsomt spares der brændstof, og samtidig reducerer det udbuddet via forlænget sejltid.

Problemet er lav efterspørgsel

Investorerne havde fået opfattelsen af, at det at sejle syd om Afrika ville blive det perfekte modsvar til lavvækst i Europa og behovet for at få transporteret færre varer. Det var og er dog ikke grunden til, at tiderne er udfordrede. Selv om skibene sejler syd om Afrika bliver der ikke flere varer at sejle med. Den længere sejltid og de stigende rater kan mildne udfordringerne, men problemerne er ikke kun rater, men de mængder der er at sejle med.

Kilde: Nordnet. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Chokerende prognose

Forud for helårsregnskabet var det forventeligt, at A.P. Møller-Mærsks finansielle vejrudsigt for 2024, ville byde på en forudsigelse om et udfordrende år, men også et år, hvor Mellemøsten prismæssigt kunne gøre forskellen. Det håb blev slukket med en prognose, hvor det forventede driftsresultat (EBITDA) forventes at ligge mellem 1-6 mia. USD. Til analyseformål svarer det til 3,5 mia. USD (midtpunkt), og det var lige under halvdelen af de forventede 7,2 mia. USD. Reaktionen udeblev ikke, og aktiekursen faldt med ca. 15%.

Er A.P. Møller-Mærsk en forsigtigper?

Optimisterne vil mene, at A.P. Møller-Mærsk forsøger at skabe et godt udgangspunkt som de senere kan opjustere ud fra, og jeg tror der er en snert af sandhed i det. 2024 er kun 1/12 ung, og der kan stadig nå at ske meget i en foranderlig verden. Samtidig er det et faktum, at de skibe som blev bestilt mens raterne var 3-5x under Corona bliver leveret i 2023 og 2024, og det presser et i forvejen svagt fragtmarked yderligere. Den finansielle disciplin er helt som sædvanlig dårlig i sektoren.

Det mistimede aktietilbagekøb og kapitalanvendelse

A.P. Møller-Mærsk meddelte, at de sætter det 5. aktietilbagekøb på pause. De 11 mia. som skulle være kapitalanvendt, holdes tilbage. Årsagen angives til at være usikre tider, og det lyder jo intuitivt korrekt. Desværre er det konsekvensen af en meget uheldig kapitalanvendelse de seneste år. Under boom-årene boomede aktiekursen også. Det er helt normalt, at konjunkturer, rater og indtjening topper samtidig. Boom/bust. Desværre valgte A.P. Møller-Mærsk at bruge en større del af overskuddet på de 4 foregående aktietilbagekøb på et tidspunkt, hvor aktien var meget højt prissat. Rent faktisk blev aktien for 2 år siden handlet til 150% af egenkapitalen. Det har historisk været toppen.

Tilbage til normalen

Nu er indtjeningen på vej tilbage til 2019 udgangspunktet. Prisfastsættelsen er der, hvor den normalt plejer at bunde ud mellem 0,4-0,5x bogført egenkapital. Det er således langsigtet efter min mening nu, det er fornuftigt med et aktietilbagekøbsprogram for langsigtet at skabe værdi.Jeg delte mine tanker om det for snart halvandet år siden i Finans med artiklen Er børsnoterede selskaber gode aktiekøbmænd?

DB Schenker

Efter helårsregnskabet udtalte topchef Vincent Clerc, at A.P. Møller-Mærsk overvejer at byde på DB Schenker, hvilket er helt naturligt. I det mindste at overveje det. Ved at købe en freight forwarder, kan de fortsætte deres bestræbelser på at komme tættere på slutkunden og ikke overvejende at være en ”udstyrsleverandør” som netop freight forwarders ”lejer” sig ind på. A.P. Møller-Mærsk er formentlig et godt stykke inde i disse overvejsler. Det er en tidskrævende proces, som vil trække topledelsesfokus og kræve meget arbejde. At det ikke blot er en walk-in-the-park understreges af, at der tidligere har været nævnt prissedler på omkring 20 mia. EUR.

Aktietilbagekøb og DB Schenker overvejelser

A.P. Møller-Mærsk kommer, hvis de beslutter sig for at forfølge den proces, til at stå head-to-head med DSV, som tidligere ad mange omgange har luftet deres ambitioner i relation til DB Schenker. Det kan ikke udelukkes, at suspenderingen af det femte aktietilbagekøb med en værdi på 11 mia. også kan have en snert af at ”gemme lidt penge til investeringer” i DB Schenker, selvom 11 mia. i den samlede henseende ikke gør udslaget.

Lav prisfastsættelse kræver tålmodige investorer

Prisfastsættelsen er indiskutabelt historisk lav. Optimisterne vil mene, at den næppe går ret meget lavere, hvilket meget vel være rigtigt. På den anden side er det en risiko, at den lave prisfastsættelse kan forblive lav og udfordre de tålmodige investorer. Det ville have været rart med et større aktietilbagekøbsprogram på ca. 6 % af aktuel markedsværdi. Nu risikerer investorerne, at aktien driver rundt på åbent hav i en rum tid. 11 mia. i ”aktiereserve” ville have været rettidig omhu.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

]]>
https://www.nordnet.dk/blog/a-p-moeller-maersk-hvorfor-boelger-det-saa-meget-for-aktien-lige-nu/feed/ 6
Vestas: Bringer 2024 godt nyt? https://www.nordnet.dk/blog/vestas-bringer-2024-godt-nyt/ https://www.nordnet.dk/blog/vestas-bringer-2024-godt-nyt/#respond Tue, 06 Feb 2024 10:02:18 +0000 https://blog.nordnet.dk/?p=57612 Når Vestas onsdag fremlægger selskabets helårsregnskab, vil investorerne spejde frem mod et 2024, som forhåbentlig kommer til at vise bedre vækst, bedre indtjening og vil vise vejen frem mod og til 2025, hvor den officielle målsætning fortsat er en 10 % indtjeningsmargin.

Her er status for Vestas

  • Vestas aflægger regnskab i morgen onsdag den 7/2
  • Investorerne vil ikke mindst spejde efter deres guidance, altså forventninger, for 2024
  • Både for så vidt angår den forventede omsætningsvækst på næsten 12 %
  • …og ikke mindst for udviklingen i EBIT-marginen, som gerne skal mere end 4-dobles fra 2023-forventningen om 1,2 %.
  • Forud for regnskabet er Vestas’ egen og seneste guidance på 14,5-15,5 mia. EUR i omsætning.
  • …Og en EBIT-margin på 0-2 %

Rekordstore ordrer i 4. kvartal 2023

I 4. kvartal meddelte Vestas, at de havde fået 6,945 GW i nye annoncerede ordrer, hvilket var det højeste nogensinde. Omsætnings- og indtjeningseffekten af den vil vise sig de kommende år, men i hovedsagen først fra 2025 og fremefter.

I nedenstående figur 1 kan man se historiske tal for 2020 – 2022 samt analytikernes forventninger til indtjening i 2023 til 2025 mål på centrale punkter.

Figur 1: Historiske tal fra 2020-2022 samt analytikernes indtjeningsforventninger fra 2023-2025

Kilde: Marketscreener.com. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast, ligesom estimater ikke garanterer fremtidig udvikling.

I figur 2 er illustreret udviklingen i analytikernes indtjeningsforventninger for Vestas for 2023-2025 over tid. EPS er indtjeningen per aktie udtrykt i EUR. 1 EUR = 7,45 til omregningsformål

Figur 2: Udviklingen i indtjeningsforventninger for Vestas, 2023-2025

Kilde: Marketscreener.com. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast, ligesom estimater ikke garanterer fremtidig udvikling.

Neutral investorreaktion forud for tallene

Hvordan vil investorerne reagere på regnskabet? Det afhænger naturligvis af, om Vestas kan indfri, og eventuelt overgå, forventningerne. I figur 3 er udviklingen tilbage til 2013 illustreret. Forud for regnskabet har kursudviklingen denne gang været ”afmålt”. Forventningerne er ikke blevet presset op af stigende aktiekurser, som kan være en kortsigtet hæmsko for den efterfølgende kursudvikling. Med stigende aktiekurser følger større forventninger.

Figur 3: Den historiske kursudvikling i Vestas før og efter kvartalsregnskaber.

Kilde: Nordnets beregninger på basis af kursdata. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast, ligesom estimater ikke garanterer fremtidig udvikling.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

]]>
https://www.nordnet.dk/blog/vestas-bringer-2024-godt-nyt/feed/ 0
Ørsted: Risiko for kursvindstød https://www.nordnet.dk/blog/oersted-risiko-for-kursvindstoed/ https://www.nordnet.dk/blog/oersted-risiko-for-kursvindstoed/#respond Tue, 06 Feb 2024 08:01:38 +0000 https://blog.nordnet.dk/?p=57635 Når Ørsted fremlægger kvartalsregnskab i morgen, plejer der at være garanti for større kursbevægelser. Historisk har de bevægelser været mere ned end op. Mulighed/risiko for større kursbevægelser er også ”til stede” denne gang.

Status hos Ørsted

  • Ørsted aflægger deres 4. kvartalsregnskab onsdag
  • Ørsted har allerede annonceret, at der kan/vil komme større nedskrivninger på projekter i 4. kvartal.
  • Primo november aflagde Ørsted et kvartalsregnskab skæmmet af store nedskrivninger.
  • For investorerne har udviklingen været som at køre i rutschebane.
  • 4. kvartal markerede lavpunktet indtil videre såvel økonomisk som kursmæssigt

Hvad vil investorerne fokusere på? Kapital, investeringsprogram, omkostninger

  • Kommer der en kapitaludvidelse? Risikoen er der, men den ”bør” være mindre; simpelthen fordi udfordringen med hensyn til profitabilitet må antages at være større end adgangen til tilstrækkelig kapital.
  • Tilpasser Ørsted sit investeringsprogram og i givet fald hvor meget? De seneste officielle planer blev offentliggjort på kapitalmarkedsdagen den 8. juni 2023: 475 mia. i investeringer frem mod 2030 og 50 GW havvindsambitioner.
  • Kommer Ørsted med en omkostningstilpasning, og hvor stor bliver den?

I figur 1 er udviklingen i Ørsted vist bagudrettet – 2020-2022 samt analytikernes forventninger til fremtiden. Bemærk, at 2023-forventningerne i det mindste i et stort omfang er blevet tilpasset til de store nedskrivninger, som Ørsted varslede efter deres 3. kvartalsregnskab. Der forventes et meget stort underskud for helåret.

Figur 1: Udvikling i økonomiske størrelser, Ørsted

Kilde: Marketscreener.com. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast, ligesom estimater ikke garanterer fremtidig udvikling.

Meddelelsen om store nedskrivninger har fundet vej til Ørsteds forventede indtjening per aktie. 2023 forventes at blive et år præget af bogføringsmæssig storvask. Udviklingen i indtjeningsforventningerne fremgår af figur 2

Figur 2: Udvikling i indtjeningsforventninger for Ørsted 2023-2025

Kilde: Marketscreener.com. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast, ligesom estimater ikke garanterer fremtidig udvikling.

Bliver der igen dårlig kursstemning efter regnskabet?

I figur 3 har vi illustreret udviklingen i aktiekursen før og efter kvartalsregnskaberne fra Ørsted. Historisk er investorerne enten blevet utilstrækkelig forventningsstyret eller også blevet negativt overrasket. Der er ingen garanti for, at det gentager sig.

Figur 3: Kursudvikling i Ørsted efter før og efter kvartalsregnskaber

Kilde: Nordnet beregninger på baggrund af kursdata. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast, ligesom estimater ikke garanterer fremtidig udvikling.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

]]>
https://www.nordnet.dk/blog/oersted-risiko-for-kursvindstoed/feed/ 0
Novo Nordisk: Godt regnskab er ingen garanti for efterfølgende kursstigning https://www.nordnet.dk/blog/novo-nordisk-godt-regnskab-er-ingen-garanti-for-efterfoelgende-kursstigning/ https://www.nordnet.dk/blog/novo-nordisk-godt-regnskab-er-ingen-garanti-for-efterfoelgende-kursstigning/#comments Tue, 30 Jan 2024 13:40:10 +0000 https://blog.nordnet.dk/?p=57514 Novo Nordisk aflægger onsdag 31/1 sit 4. kvartalsregnskab inklusive guidance for 2024. Historien viser, at gode resultater har en tendens til at være løbet i forvejen.

Mens vi venter på regnskabet ved vi:

  • Novo Nordisk opjusterede tre gange i 2023 sine forventninger til helårsresultatet.
  • Det er ”naturligt”, at de ikke har lavet en førtidig annoncering hidtil forud for regnskabet. Det ville nemlig ”gribe” ind i guidance for 2024.
  • Investorerne forventer gode tal (omsætningsvækst på 37 % for helåret med en vækst, som er tiltaget i løbet af 2023).
  • Fokus vil være på udsigterne for 2024.
  • Novo Nordisk-aktien har for vane at stige mellem regnskaberne.
  • I tiden efter regnskabet har der historisk været større fald end stigninger. Det er dog ingen forudsigelse og ingen anbefaling om at sælge eller købe.
  • Kursudviklingen skyldes hverken utilfredshed eller skuffelse over tallene.
  • Men overvejende, at der generelt er en overgrænse for, hvor meget selv en fremragende udvikling fra Danmarks ubestridte største selskab kan prissættes til.

Gentager udviklingen sig? Det spørger 123.200 Nordnet investorer sig aktuelt om.

Figuren nedenfor viser, hvordan Novo Nordisks aktiekurs i gennemsnit har bevæget sig umiddelbart før og efter selskabet har aflagt regnskab de seneste 10 år. Man ser her, at aktien typisk er steget lidt før regnskabet, og faldet en anelse bagefter.

Der er ingen garanti for, at historien gentager sig, men sådan er det gået tidligere:

Se, hvordan C25-regnskaber historisk har påvirket afkastet i vores analyse her.

💡Hvad er guidance?
Guidance er selskabets egen udmelding om forventningerne til fremtidens resultater. Det kan være på årsbasis eller kvartalsbasis. Aktieselskaber giver typisk guidance i deres regnskaber for at styre investorernes forventninger til fremtiden.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

]]>
https://www.nordnet.dk/blog/novo-nordisk-godt-regnskab-er-ingen-garanti-for-efterfoelgende-kursstigning/feed/ 3
Alt du skal vide om udbytter https://www.nordnet.dk/blog/alt-du-skal-vide-om-udbytter/ https://www.nordnet.dk/blog/alt-du-skal-vide-om-udbytter/#comments Tue, 30 Jan 2024 09:27:23 +0000 https://blog.nordnet.dk/?p=50684 Denne artikel er publiceret første gang i marts 2023. Siden er den blevet opdateret og genudgivet pr. 30. januar 2024.

Udbyttesæsonen får altid meget opmærksomhed. Det betyder nemlig, at selskaberne sender penge tilbage til ejerne – altså aktionærerne. Jeg har i årenens løb fået mange spørgsmål om, hvordan det nu lige er med udbytter. Derfor har jeg her beskrevet alt det, som er væsentligt at vide for de fleste investorer.

Aktieudbytte er en naturlig og integreret del af aktieinvestering. ”Udbytte” er dog ikke blot udbytte. Det er ikke en gavebod, men derimod en måde, hvorpå et selskab udlodder en del af det løbende driftsoverskud til sine ejere.

Udbytte er først og fremmest disponering af årets overskud…

… og ikke en gave. Det er ikke noget, som selskaberne deler ud til sine ejere for at få flere likes, god medieomtale eller for at få flere til at interessere sig for en aktie. Nej, udbytte er først og fremmest en måde, hvorpå et selskab kanaliserer en andel af årets overskud til aktionærerne.

Investorerne er så glade for udbytte, at nogen får indtryk af, at udbyttet er noget ekstra. Men det er ikke helt sådan, man bør se på udbytter. For efter et selskab har overført udbyttepenge til investorerne, er der færre penge i kassen. Egenkapitalen er blevet mindre, svarende til udbetalingen af udbytte. Og det betyder, at aktiekursen falder.

Det er helt logisk og naturligt på samme måde, som det ikke er muligt at blæse og have mel i munden på samme tid. Udbytte + lavere aktiekurs, eller højere aktiekurs før udbytte.

Eksempel: Sådan påvirker udbytte kursen på en aktie efter x-dagen

  • Aktiens kurs før generalforsamling: 100
  • Udbytte vedtaget på generalforsamling: 5 kr. pr. aktie
  • Aktiekurs dagen efter generalforsamling og fordeling af udbytter: 95

Bemærk, at aktiekursen naturligvis kan blive påvirket yderligere af de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen, eller af andre faktorer, som altid påvirker aktier. Dette er blot et tænkt eksempel, som viser, hvordan kursen vil udvikle sig, hvis vi ser bort fra alle andre faktorer.

Sådan skal du gøre for at få del i udbyttet

Et af de spørgsmål, som igen og igen forvirrer investorerne, er, hvornår man skal eje aktier i et selskab for at have ret til at modtage udbyttet. Reglerne er klare og simple og fortjener en gentagelse: For at få del i udbyttet skal du eje aktien dagen før x-dagen, som oftest er på dagen for generalforsamlingen, når det drejer sig om årligt udbytte.

Selskaber indstiller til generalforsamlingen, hvor meget de vil udbetale i udbytte. Det er ikke garanteret, at generalforsamlingen altid ender med at godkende udbyttet, men det sker dog næsten altid. Når generalforsamlingen har godkendt størrelsen og udbetalingen af udbytte, starter processen.

Hvis du skal have adgang til udbyttet, skal du senest eje aktien ved udgangen af den dag, hvor udbyttet bliver vedtaget – altså den dag, der er generalforsamling. Det er handelsdagen og ikke valørdagen, som er afgørende. Uanset om du køber og sælger aktier frem og tilbage på generalforsamlingsdagen, er det din nettobeholdning ultimo den dag, som giver dig ret til at modtage udbytte.

Har du således en beholdning på 500 aktier, hvoraf du på generalforsamlingsdagen sælger 250 af dem, slutter du dagen af med 250 aktier. Du har således ret til at modtage udbytte på 250 aktier. Det er ligegyldigt, hvornår på generalforsamlingsdagen du køber og sælger. Det er beholdning ved handelsdagens afslutning, som er afgørende.

Udbyttekalenderen og vigtige datoer

Udbytte kan betales helårligt, halvårligt, kvartalsvist, lejlighedsvist eller ekstraordinært. Her er relevante tidspunkter for dig som investor:

  • Januar: Danske investeringsforeninger offentliggør udbyttedatoer og -betalinger
  • Februar: Udlodning af udbytte fra investeringsforeninger
  • Marts-maj: Danske selskaber afholder generalforsamlinger. Udbytte fastsættes og udbetales i dagene efter beslutningen. Hold øje med x-dagen
  • Januar/april/juli/oktober: Danske og udenlandske selskaber, der betaler kvartalsvise udbytter, betaler dem i starten af hvert kvartal. I Danmark er det aktuelt Tryg. I udlandet er det ofte amerikanske selskaber. Hold øje med x-dagen
  • Halvårlige udbytter: Aktuelt er det bl.a. Novo Nordisk som udlodder/har udloddet udbytter to gange årligt. Efter halvårsregnskabet (juli/august) og efter generalforsamlingen i foråret. Hold øje med x-dagen.
  • Ekstraordinære udbytter: Selskaber, som ekstraordinært udlodder udbytter eller udlodder udbytter af en størrelse, som er ekstraordinære, gør det ofte i forbindelse med udlodningen af det ordinære udbytte. Det gjorde A.P. Møller-Mærsk fx i 2023.

Aktien falder på x-dagen, som er dagen efter generalforsamlingen

Første hverdag efter generalforsamlingen handles aktien uden retten til at modtage udbytte. Aktien falder på denne dag, fordi selskabets egenkapital er blevet mindre med størrelsen af udbyttet. Du skal altid holde øje med, hvad det enkelte selskab kommunikerer om generalforsamling, x-dag, etc. Tjek derfor selv!

Der er ingen gratis frokoster

Nogle investorer spørger, om man kan forestille sig, at systemet ikke har styr på, hvem der har ret til udbyttet? Svaret er et klart nej. Man kan forestille sig meget, hvis man har en tilstrækkelig god fantasi, men banken/værdipapircentralen ved, hvem investorerne er, og hvad de har ret til.

Hovedregel: De fleste selskaber godkender udbytte på generalforsamlingen. Dagen efter (også kaldet x-dagen) handles aktien uden ret til udbytte og falder næsten altid. Oftest svarende til udbytte +/-. Nogle gange mere, andre gange mindre.

Interim udbytter eller ind-i-mellem-udbytter

I tillæg til de årlige udbytter er der også selskaber, som løbende udbetaler udbytter. Det kan være halvårligt eller kvartalsmæssigt. Novo Nordisk har betalt både hel- og halvårligt. I enkelte tilfælde er der selskaber, som udlodder udbytte pr. kvartal. Det er Tryg Forsikring et eksempel på.

De løbende udbytter bliver ikke godkendt på en generalforsamling, men bliver ofte udbetalt i dagene efter kvartalsregnskaberne. Også her gælder følgende: Hold selv godt øje. Søg selv information, som selskaberne sender ud. Som ansvarlig investor er selvgjort = velgjort.

Det gælder igen med det løbende udbytte. Dagen før udbyttet går fra, handles aktien inklusive udbytte. Når udbytte er gået fra, falder aktien nogenlunde tilsvarende. Systemet kender dig og finder dig, hvis du har ret til udbytte. Så du skal ikke selv gøre noget aktivt for at få det.

Hovedregel: X-dag fungerer på samme måde med de løbende udbytter som med ordinære udbytter. X-dag = uden ret til udbytte.

Aktietilbagekøb vs. udbytteforskelle i investorpræferencer

En indirekte måde at udlodde udbytte på er ved, at selskabet bruger en del af sin kapital til at opkøbe selskabets egne aktier. Her modtager du som investor ikke udbyttet direkte, men aktietilbagekøbet skulle gerne have den effekt, at der bliver færre aktier, som værdierne skal blive delt ud på. Alt andet lige skulle aktien langsigtet gerne stige med værdien af aktietilbagekøbet.

Forskellige investorer har forskellige præferencer. Nogle vil helst have udbyttet i hånden, som de selv kan disponere med. Andre vil gerne have den automatiske ”reinvestering” i selskabet, som et aktietilbagekøb til dels kan siges at være. Nogle selskaber gør begge dele. Man kan ikke ultimativt sige, at det ene er mere rigtigt end det andet.

Konjunkturfølsomhed vs. langsigtede vækstselskaber

Jeg synes dog, der langsigtet er en forskel på hvilke virksomheder, som med fordel kan udlodde, og hvilke, som hellere skal købe aktier tilbage. For et selskab, hvis indtjening og aktiekurs flyver op og ned med udviklingen i indtjeningen, som er meget konjunkturfølsom, er der en risiko for, at selskabet kommer til at købe aktier tilbage, når indtjeningen er høj, og kurserne boomer. Her vil jeg foretrække udbytte frem for aktietilbagekøb og opfordre selskabet til at stable pengene i sin pengetank, modstå investorpres for aktietilbagekøb og vente på den konjunkturnedgang, som gør det rigtigt at købe mange aktier billigt.

Hvis du omvendt har en virksomhed, som vokser år efter år, giver aktietilbagekøb alt andet lige mest mening. Det er mindre afgørende for investorerne, om du løbende har købt aktier tilbage på kurs 400 eller 450, hvis den løbende indtjening har fået aktiekursen til at stige til 1000.

Rekordresultater er lig rekordudbytter

Store udbytter trækker store overskrifter. Det er nok ikke så mærkeligt. Kausaliteten er dog ganske simpel og ligetil. Over en længere periode udlodder selskaber i gennemsnit et direkte afkast (udbytte/kurs) på 2-3%. Hvis selskabernes indtjening vokser, er det naturligt, at udbytter bliver rekordstore målt i kroner og øre. 2-3% af et større tal giver en stigende udbetaling og måske rekordstore udbytter. Rekordstore ordinære udbytter er således et eksempel på business as usual, og at bundlinjen vokser i selskaberne.

Vær varsom med det “direkte afkast

Investorerne måler det forventede afkast på tværs af aktiver. Et direkte afkast på 2-3 % lyder måske lavt, men hvis alternativforrentningen er obligationer, som giver et lavere afkast, kan det være attraktivt. Den har været tilfældet til og med 2020, som var kendetegnet ved lave og faldende renter siden finanskrisen.

Pas på ikke at falde i “udbyttegryden

Når du måler det direkte afkast; udbytteafkast i forhold til aktiekursen, skal du passe på med ikke at falde i udbyttegryden. Det er det ordinære udbytte/tilbagevendende udbytte, som du skal bruge til beregning af dit direkte afkast. Hvis du ikke gør det, ignorerer du den effekt, som udbyttet har på aktiekursen efter udlodningen. Eksempler på selskaber, som i 2023 udloddede ekstraordinære udbytter for regnskabsåret 2022, er bl.a. A.P. Møller – Mærsk og Topdanmark:

Eksempel fra 2023: Kong Mærsk

For Mærsks vedkommende galt det i 2023, at årets udbytte på 4300 pr. aktie var ekstraordinært stort og kommer på baggrund af et resultat på 200 mia. kr. skabt af meget høje fragtrater, som Mærsk ikke har nogen indflydelse på. Men her er det vigtigt at passe på med at beregne det direkte afkast som på daværende tidspunkt var 4300/aktiekursen. Medmindre du ville antage, at 4300 er det ordinære og tilbagevendende udbytte, og/eller at aktiekursen ikke falder tilsvarende bagefter. I 2022, som også var et helt fantastisk indtjeningsår, var udbyttet på 2500. For 2020 og 2021, hvor indtjening og rater var mindre unormale, var udbyttet tilsvarende 150/330 pr. aktie.

Eksempel fra 2023: Topdanmark udloddede også livsforsikringssalg

Topdanmark var et andet dansk eksempel på et ekstraordinært stort udbytte. Topdanmark solgte i 2022 sin livsforsikringsdel til Nordea. Årets udbytte var det ordinære udbytte plus udlodning af udbytte fra salg af livsforsikring, korrigeret for ændring i kapitalbehovet som følge heraf. I Topdanmarks eksempel gælder ligeledes, at det direkte afkast ikke bør beregnes som 53,5/aktiekursen, fordi det tog udgangspunkt i, at udbyttet ville blive udloddet hvert år, og/eller at aktien ikke ville falde svarende til udlodning af udbyttet.


Læs også med på finans.dk, hvor jeg har skrevet mere om udbytte eller aktietilbagekøb: Er børsnoterede selskaber gode aktiekøbmænd?


Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

]]>
https://www.nordnet.dk/blog/alt-du-skal-vide-om-udbytter/feed/ 27