Optimismen er intakt efter S&P’s nedjusteringer
22 januar, 2012Aktiemarkedet har fastholdt fokus mod mildere vinde i den globale økonomi, hvor USA i nu et halvt år har været inde i en positiv udvikling, og Kina og Europa ser ud til at følge svagt efter. De kinesiske aktier er efter seks måneders glidetur igen på vej frem, og billedet er det samme for de vigtigste råvarepriser, der mest trækkes frem af kinesisk økonomi. Det positive billede for kinesisk økonomi understøttes af, at de seneste væksttal er overraskende positive, samtidig med, at fredagens PMI-data viste ny fremgang i eksportordreindgang og mindre fald i den øvrige ordreindgang.
Europæisk erhvervsliv bliver begunstiget af den svagere Euro, der styrker virksomhedernes konkurrenceevne overfor USD-relaterede lande, dvs. især USA og Asien. Risikopræmien på både de mest gældsplagede landes statsobligationer og europæiske erhvervsobligationer er klart faldende. Den effektive rente på 10-årige italienske statsobligationer er eksempelvis de seneste uger faldet til 6,3 % fra over 7 % for nogle uger siden.
Underliggende tyder meget dog på, at der sker stadig større afkobling mellem de sunde nordeuropæiske eurolande og de gældsplagede sydeuropæiske eurolande. Groft sagt holdes systemet nu oppe af et Ponzi-lignenede system, hvor de svageste, underfundede sydeuropæiske banker har adgang til ubegrænset, næsten gratis likviditet i den europæiske centralbank (ECB). Herefter anvendes likviditeten til at købe højtforrentede statsobligationer – og derved refinansieres de mest gældsplagede stater som Italien og Portugal. Med andre ord er de svageste europæiske banker på denne måde blevet reddet, og de gældsplagede regeringer får finansieret renteudgifter og offentlige budgetunderskud af ECB – ved bankernes mellemkomst.
Dette ponzi-lignende system har dog en række svagheder: For det første kan det ikke fortsætte i det uendelige. De mest gældsudsatte landes rentebærende gæld og renteudgifter fortsætter med at blive forøget, så de uundgåeligt ender i en gældsfælde, hvor der ikke er nogen vej tilbage. For det andet hjælper den billige likviditet fra ECB ikke de nationale økonomier, fordi det ikke får bankerne til at udlåne mere til private og især SMV-virksomheder. Derved hjælper systemet ikke på den kreditklemme, som bliver værre dag for dag, ikke mindst fordi bankerne også skal slanke balancer for at leve op til de nye Basel 2.5-krav fra denne sommer.
Samtidig vil de mest gældsramte sydeuropæiske lande forsætte med at forsøge at skære i de offentlige udgifter. Der er dog stor risiko for, at nedskæringerne forstærker den økonomiske recession, som allerede udfolder sig i de fleste lande med gældsproblemer. Derved bidrager besparelserne kun til at gøre problemerne endnu større, end de var i forvejen, og det vil i sidste ende munde ud i fortsat stigende arbejdsløshed, lavere vækst, øget privat opsparing – og altså en selvforstærkende nedtur.
Spørgsmålet er, hvor lang tid den europæiske centralbank og EU-politikerne vil fortsætte ud af denne vej for at dæmme op for katastrofen, ved fortsat at poste billig likviditet og gældssanere svage banker og svage lande. Indtil videre har historien vist, at politikerne har vilje til at gå meget længere, end man skulle tro. Enten forventes det, at de mildere økonomiske vinde af sig selv vil løse problemerne, hvilket ret beset er urealistisk. Ellers også er det forventningen, at politikerne vil holde systemet oven vande med billig likviditet et godt stykke tid fremad, og det er også grundlaget for den nye optimisme på aktiemarkederne.
Alle er dog enige om, at der aktuelt ikke er udsigt til at løse de eskalerende gældsproblemer, og at den såkaldte Europagt ikke handler om de aktuelle problemstillinger, men om at undgå tilsvarende fremtidige gældskriser. Billedet beskrives som ”muddling through”, hvor der ikke tages hånd om de reelle og strukturelle problemer.
Spørgsmålet er i sidste ende enten, hvornår EU’s toppolitikere siger stop – eller hvornår finansmarkederne (igen) siger stop. Den oplagte løsning er fortsat en opsplitning af Euro’en, så blandt andet Grækenland og Portugal udtræder af euroen og går tilbage til deres oprindelige nationale valutaer. Vores bundlinje er, at så længe S&P 500 holder sig over 1260-1280 ser vi den aktuelle optimisme intakt, og under den forudsætning vil vi fortsat forvente positive aktiemarkeder.
*****************************************
Annonce:
Prøv 3 gratis numre af AktieUgebrevet
Bestil HER
*****************************************