Spring til hovedindhold

Aktier: UPS der røg 2 års obligationsafkast

De seneste uger er det gået op og ned på aktiemarkederne. Efter nedturen har visse investorer meldt ud at det var tid til at gå helt ud af aktier. Vi ved netop af erfaringer, at vi ikke ved hvornår de større bevægelser kommer. Derfor giver det mindre mening at forsøge at ramme det som vi med stor sandsynlighed alligevel ikke kan ramme. De som har solgt deres aktier er gået glip af 2 års forventet obligationsafkast på blot 10 dage. Det bliver ikke blot spændende om aktierne fortsætter op, men også om de modige investorer som sagde investeringsfarvel til aktierne, vender tilbage?

Op, op, ned og op

Mens det efter krisen næsten kun er gået én vej, nemlig op med aktiekurserne, har der været mere turbulens de seneste måneder. September har på den måde vist sig at være den sædvanlige lunefulde investeringsmåned. De kursfald som startede just efter nye indeksrekorder ultimo september, fortsatte og kulminerede i den første halvdel af oktober. Herefter er aktierne dog igen steget, og har indehentet noget af det tabte og forsømte.

Aktier steg 4 % i uge 43

Det var ikke kun de amerikanske aktier som steg med ca. 4 % i uge 43. Det samme gjorde sig gældende for det toneangivende danske OMX C20 indeks. Efter nedturen fulgte altså en markant optur som startede fredag, ugen forinden og for alvor kom op i afkastgear i sidste uge.

Timing er svær

Mens aktierne skvulpede frem og mest tilbage i uge 42, var der en del investorer, som placerede deres penge i en afkastmæssig skyttegrav. Enkelte meldte sågar ud, at de havde solgt alle deres aktier og placeret dem i lange statsobligationer. Alibiet var at de dårlige nøgletal og den uforløste Ruslandskrise ville være begyndelsen til en længere nedtur. Udviklingen efterfølgende har vist at det, i det mindste i første omgang var et falsk signal. Udviklingen viser med al tydelighed, at det er meget svært at time op og nedture.

Aktiemarkedets spilleregler er vigtige

Investorerne bør tage bestik af udviklingen. De forhold som afgør om aktierne går op eller ned, er ikke kun om virksomhederne har det godt. Den anden faktor, investorernes investeringsalternativer eller mangel på samme er også en meget vigtigt determinant. Lave renter stimulerer ikke nødvendigvis økonomierne i tilstrækkelig omfang, eller det sker i givet fald i meget langsomt tempo. Derimod fjerner de lave renter totalt alibiet for at købe ret meget andet end aktier. Med mindre man satser på en markant nedtur.

Investorer uden aktier er stressede

Tilbage står, at de modige investorer som helt gik ud af aktiemarkederne, må føle sig ”snydt” og om ikke stressede så dog rundtossede. De har købt obligationer som er gået lidt ned og renten er steget. Samtidig gik de ud af aktier, som er steget. En slags dobbelt uppercut, som kun alt for tydeligt understreger, at det er vigtigt at tænke langsigtet.

4. kvartal plejer at være det bedste aktiekvartal på året. Samtidig har de amerikanske selskaber, som indtil videre har rapporteret regnskaber, leveret gode tal. Ruslandskrisen ser ikke ud til at eskalere. Ebola er en forfærdelig sygdom, men berører trods alt kun investorerne i mindre omfang. Renterne forbliver lave. Olieprisen er faldet, men det handler vist mest om olieselskaber og investorerne som totalt har undervurderet hvad den amerikanske skifergasolie gør ved markedsligevægten, når udbuddet øges med 3-4 mio. tønder dagligt, snarere end at dårligere vækstfundamentaler skal have hele skylden for nedturen.

Vender aktieløse investorer tilbage?

Investorer uden aktier var modige; de tog en chance og tabte. Det bliver ikke kun spændende at se om aktierne fortsætter opturen, men i høj grad også om de investorer som forlod aktierne, vender tilbage de kommende dage?

 

 

 

 

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

Tilmeld
Informer mig om
guest
4 Kommentarer
Nyeste
Ældste Mest populære
Se alle kommentarer
Gæst
Gæst
2014-10-27 17:21

I den forbindelse er det måske på tide og spørge andre (dig). Hvis man er langsigtet investor og køber for at beholde, i gode solide selskaber og “nøjes” med udbytterne til geninvesteringer er det så ikke ved og være på tide at gå ind i de sektorer/brancher der har fået tæv i et stykke tid? Det kunne være: Rederier. Mineindustrien. Olieindustrien. Jeg taler stadig om de solide selskabet. Altså f.eks. Norden ikke Torm o.s.v. Jeg skal også gerne indrømme, at jeg selv startede med mine drypkøb, da “alle andre” solgte, så jeg er selvfølgelig farvet af mine egne valg. Selvfølgelig… Læs mere

Gæst
Gæst
Svar til  Gæst
2014-10-28 07:16

Hej Tonny Tak for dit indlæg. Et godt spørgsmål: Mineindustrien skaber langsigtet kun meget små afkast. Helt på linie med rederierne. Der mangler finansiel disciplin (rederier) og for meget kapital investeret i minerne, som er svær at forrente. Olien er et kapital for sig. Ikke hovedsaglig vækstbekymringer, men primært amerikansk skifergas har ændret oliemarkedsdynamikken. Rusland pumper og OPEC har ikke travlt med at skrue ned. Det giver udfordringer for olieselskaberne. Hvis oliepriserne “rebounder”, som de jo nok gør på et tidpunkt (men ingen ved hvornår) er det en fornuftig investering. Jeg tror der i det mindste er en mulighed for… Læs mere

Gæst
Gæst
Svar til  Gæst
2014-10-29 19:02

Hej Per, når du nu nævner ændrede valutakurser (interessant prognose i øvrigt), var det så ikke relevante at angive hvilken valuta du forudsiger flad/sivende råvaretendens i? Ud fra hvad du skriver (og hvad der er normal praksis) kunne man jo gætte på at det er fordi du anskuer råvarepriserne i USD. Men for danske investorer er det jo mere relevant hvordan prisen på dem udvikler sig i kroner. Og det gælder jo uanset om man overvejer at investere direkte i råvarer eller i (ikke-amerikanske) selskaber, som udvinder olie/metaller/guld. Selvfølgelig er råvarepriserne jo kun et udtryk for virksomhedernes indtjening og ikke… Læs mere

Gæst
Gæst
Svar til  Gæst
2014-10-29 20:50

Hej Casper Beklager hvis jeg ikke i tilstrækkelig omfang har tydeliggjort det. I forbindelse med alle råvarer betragtes USD som “valuta”. Jeg tror på en stigende USD. Vil ikke blive meget overrasket over en ganske markant styrkelse på 10-20 % overfor EUR og dermed også DKK Hilsen Per PS: Kombinationen af en et fald i oliepriser og dermed bunkerolie og samtidig i det mindste en pæn stigning i Baltic Dry tørlast indekset er en interessant udvikling, som jeg skriver lidt om de kommende dage. Jeg tror det “flush” vi så for et par uger siden i tørlastaktier var noget nær… Læs mere