Om algoritmebaseret handel og konsekvenser for trading

Skrevet den 25 oktober 2012, Klokken 13:16 | Flemming Kozok

blog_image

I de senere år har vi oplevet en markant eskalering i andelen af handler på børsen eksekveret af algoritmer eller såkaldte ”børsrobotter”. Andelen af algo-handel på det amerikanske aktiemarked er alene over de sidste 5 år steget fra omkring 30 % til mere end 60 % i dag. Men det er alligevel inden for bare de seneste 2 år at denne andel af handlen for alvor har resulteret i diverse problematikker relativt til ”klassisk”, manuel trading. Det er således siden 2010 at problemet for flere aktører – også professionelle – for alvor er blevet mærkbart i den daglige omgang med markedet og de enkelte papirer.

En grafisk illustration over udviklingen i HFT-baseret algoritmehandel siden 2007 kan ses her: http://i.imgur.com/DxWer.gif. Bemærk udviklingen før/efter 2010.

Det er vigtigt at skelne mellem to typer af algoritmebaseret handel: HFT-algoritmer (high frequency trading) og ”normale” eksekveringsalgoritmer. Sidstnævnte søger at eksekvere typisk større ordrer over dagen til bedste pris til laveste omkostning. Dette sker som erstatning for at en handler manuelt skal arbejde med sådanne ordrer og medvirker således også til effektivisering af operationen. Likviditetsbidraget ydet af disse algoritmer er reelt. Førstnævnte, HFT-algoritmerne, er  derimod dem som repræsenterer diverse problematikker, herunder en markedsmæssig irritation set fra synspunktet for den manuelle, kortsigtede handler. Med andre ord set fra synspunktet for et rigtigt menneske.

Et problem med HFT-algoritmer er at de sender voldsomme mængder af ordreinformation via forskellige trading venues kun for at annullere disse data sekunder eller millisekunder efter når der sker ændring i de parametre som algoen sender i henhold til. Der opstår herved bl.a. et forskruet, mudret billede af ”sandheden” omkring investorinteressen ved det givne niveau, idet størstedelen af ordrebilledet dybest set vil repræsentere maskiner der ”gamer” mod hinanden. Når over halvdelen af omsætningen i en given aktie er resultatet af HFT-computere der handler mod hinanden og lukker positioner inden markedet lukker – og når flere af disse i øvrigt trækker sig midlertidigt ved overnormale udsving i markedet – kan der således også stilles spørgsmålstegn til det reelle likviditetsbidrag ydet af HFT-algoritmer, herunder hvilken ”sundhed” denne likviditet medvirker til når der opstår et reelt, markedsmæssigt behov for stabiliserende likviditet.

Da ordredybderne ikke er udtryk for et sandfærdigt billede kan man på det principielle plan tale om prismanipulation. Det kan være besværligt og ganske frustrerende som manuel aktør at se gennem det der ofte kan virke som et fluktuerende rod af layering- & spoofing-ordrer der sendes gennem systemerne på bud- og udbudssiden, hvoraf kun et fåtal ender med reel eksekvering.

Det påtænkes fra EU’s side at regulere ordreflowet (delvist) ved bl.a. at stille krav til at en ordre der lægges i systemet skal være aktiv i minimum et halvt sekund. Dette kan muligvis tage toppen af rodet, om man så må sige. I denne henseende kan undertegnede kun sige god for at man initierer påtænkt regel.

Konsekvenser for den manuelle aktør
Den kortsigtede handler har alle dage været presset til konstant at udvikle og modificere sin tilgang til markedet. Også før børsrobotternes dominans. Personligt har jeg handlet aktivt på de amerikanske markeder siden år 2000. Siden dengang har jeg kunnet konstatere en lang række ændringer i de strukturer der opereres under. Disse ændringer har alle direkte eller indirekte krævet at jeg har fulgt op ved modifikation i min approach til markedet, herunder til hvilke muligheder jeg har skullet forfølge og på hvilke måder eksekvering burde foregå. Algoritmerne repræsenterer endnu en af disse strukturelle forandringer i markedspladsen. De repræsenterer dog også en ganske stor mundfuld at justere sin trading ind til. Alt andet lige vil flere klassiske tilgange til den kortsigtede trading opleve et øget pres på marginalerne og udmønte sig i lavere indtægter end før algoernes dominans.

Marginalerne bliver bl.a. presset af, at man som menneske rent praktisk ikke kan nå at reagere lige så hurtigt på data som robotten. Derfor vil man få dårligere priser end hvad man reelt ønskede. Man skal derfor i dag identificere større bevægelser end tidligere for at der kan tjenes penge efter transaktionsomkostninger. Dette er naturligvis alt andet lige sværere. Robotterne er simpelthen hurtigere og tager den første del af bevægelsen inden man får trykket på knappen. Dette mindsker antallet af brugbare setups og presser samtidig indtægten. Samtidig øges risikoen grundet den dårligere pris der opnås. Alt i alt dårlige odds for klassisk, manuelt udført kortsigtet handel.

Løsningen eksisterer dog – problemet er bare at den ikke er lige simpel for alle aktører: Man må udvikle sig selv og sine strategier og tilgange til markedet. Heldigvis er vores fordel at det ligger i vores menneskelige natur; udvikling. Er man dygtig nok behøver man ikke lade sig endegyldigt kue af robotterne og det som efterhånden er deres slagmark. Jeg mener selv at have flere modtræk – som menneske!

Det er vigtigt at forstå at ikke alle papirer er ”algo-rized”. Heldigvis for det. Basalt set åbnes således for aktivitet i 2 kategorier: Algoprægede papirer og ikke-algoprægede papirer. Så langt, så godt.

Hvad angår handel i stærkt algo-prægede papirer må man for det første justere sig ind til at man enten kører klassisk og accepterer lavere marginaler, jf. ovenstående problematik. Ellers kan man søge at køre tight ticker-tape touch (hvis man besidder evnen!) og call’e bevægelser af øget styrke før de kommer. Det kræver gode fornemmelser… Algo’erne vil følge med og man  skal ”bare” eksekvere. Problemet vil dog ofte være at man ikke kan lide det man ser i ordredybderne, som ofte vil forekomme stærkt mudrede og indikere interesser af stor (falsk) styrke i først den ene retning, så den anden retning. Man skal sætte sig ud over det, men det er lettere sagt end gjort. For at fastholde marginalerne skal man således søge noget større swings og tilegne sig evnen at ”shrug off signals” – at ryste på skulderen af hvad der observeres lige nu og her; det vil være ganske midlertidigt og justere sig ind.

I tillæg til nævnte, ikke-håndgribelige metoder (som undertegnede bl.a. bruger hyppigt) ses naturligvis masser af andre analyseredskaber til at forudse bevægelser af lidt større karakter end den klassiske scalping. Uanset valg af analysemetode bør man rette fokus mod dette område – ingen har sagt at man behøver fjerne scalping-aktiviteten helt. Man må bare forvente lavere marginaler på dén del af aktiviteten.

Det skal understreges at dette som nævnt er langt lettere sagt end gjort. Succes eller ej vil man til syvende og sidst savne tiden før maskinernes hersken. De er ganske simpelt til frustration, irritation og besvær.

Den anden kategori af aktier er dem som ikke er præget af algohandel. Hvis man tidligere har været mest til trading i aktier som over de senere par år er ”ødelagt” af algo’er og ikke evner at justere strategien tilstrækkeligt, så har man desværre et problem. En af løsningerne vil være at søge muligheder i andre typer af papirer, dvs. typisk dem der ikke lever op til likviditetskravene som ofte vil være gældende for algohandel. Der kan også være tale om papirer hvor visse algoritmer lever, men agerer på måder som betyder at billederne af handlen i disse papirer ikke bliver lige så mudrede – eller blot mudrede ”på en anden måde”. Det kan være svært at beskrive præcist hvad der ses og hvordan det fornemmes (– but you get the point .. right?).

Som jeg været inde på i tidligere blogindlæg her på siden har jeg historisk altid søgt muligheder i markedet vidt og bredt frem for at fokusere meget snævert. Dette har jeg gjort for det første fordi jeg har ment at kunne overkomme at spænde bredt, for det andet for at maksimere min ”oppetid” i markedet. – På denne måde har jeg så ofte som muligt potentielle setups at arbejde med. Et hyppigt forekommende problem for mange er netop at løbe tør for setups.

Med en sådan baggrund og tilgang til markedet eksisterer således en stærkere forudsætning for konstant aktivitet. – Også selv hvis flere af de papirer jeg ønsker at være aktiv i er algopræget i en grad så det kan være en belastning (og potentielt gøre papiret helt eller delvist non-tradeable) i forhold til den måde man ønsker at handle det.

Jeg arbejder selv med omkring 20 overordnede tilgange til aktiehandel. Herved skal forstås måder hvorpå jeg afsøger for forskellige typer af setups i markedet. For hver af disse tilgange findes flere sub-metoder og -muligheder at identificere setups inden for varierende time frames. Alt i alt betyder dette at en længere række metoder kan appliceres til flere forskellige typer af aktier, algoprægede og ikke-algoprægede. Netop dette er nøglen til fortsat aktivitet og indtægt. Afledt heraf betyder det også en øget mulighed for at kunne søge væk fra algo-prægede aktiver – eller blot områder som ikke er præget i lige så betydelig grad.

Overordnet er den kraftigt øgede andel af algoritme-baseret handel en stor udfordring for handlere som fortsat søger muligheder på klassisk vis i kortsigtet handel. Uanset at øget regulering typisk ikke tilskyndes skal det blive spændende at se hvilke konkrete tiltag EU’s nylige udmelding vil udmønte sig i – og hvilke konsekvenser det resulterer i for både manuel og algoritme-baseret handel.

/ Følg løbende mine opdateringer på twitter.com/flemmingkozok

/ VIDSTE DU: At jeg tilbyder personlig undervisning i Active Trading? Hør mere via e-mail: flemmingkozok@gmail.com

Vurdér, kommentér
og del indlægget!

100%

comments

0 kommentarer

40 Synes godt om 0 Synes ikke godt om
Anmeld indlægget


Der er ingen kommentarer til dette indlæg.