Arenaen der forandrede sig

Skrevet den 03 juni 2015, Klokken 15:14 | Flemming Kozok

blog_image

Stuffed, crowded & congested. – Et fint tidspunkt at distancere sig på.

(dette indlæg relaterer sig primært til visse typer af setups funderet i ekstraordinært momentum)

Som nogen måske er bekendt med står undertegnede udenfor markedet p.t. og har gjort det i nogle måneder. Jeg har truffet dette valg på linje med tidligere tiders ”sporadiske tilbagetrækninger” for at få lidt mere ro til at overveje hvad fremtiden skal bringe. Det mener jeg er nødvendigt at gøre fra tid til anden.

Min timing relativt til markedets udvikling fornemmer jeg er forholdsvis heldig relativt til visse faktorer. Et af de helt store emner er den skiftende karakter i visse typer af setups i markedet. Inden for de seneste omtrent to års tid har man kunnet observere en betydningsfuld forandring i måden hvorpå markedet “arbejder” i visse typer af setups i aktier underlagt ekstraordinært momentum.

Alt andet lige har denne forandring betydet en forringet risk/reward, som således stiller krav til yderligere justeringer i “go-to-market”-tilgangen. Markedet har alle dage skabt nye udfordringer som kræver justeringer af den enkelte. – Hermed endnu en af slagsen.

Den observerede forandring har meget at gøre med et kraftigt øget antal aktører og måden hvorpå disse aktører tænker og følgeligt eksekverer. Det er også resultatet af flere års bull market som har tiltrukket en lang række nye, mere eller mindre uerfarne aktører. Med alt hvad det indebærer.

Forandringen i markedet observerer jeg selv på denne måde:

Forandringen kan illustreres ved at vi i trading – i overført betydning – kan opfatte os selv som tilskuere til en handling der udspiller sig i en arena foran os. Det sker ved observation af aktører, store som små, med uensartede karakteristika, interesser og levetider i arenaen. Den aggregerede energi for disse aktører resulterer i den energi der er i arenaen i den tid forestillingen varer. – Jo mere energi, desto mere momentum & volatilitet og flere umiddelbare muligheder som trader. I takt med at respektive aktører af hver deres årsag forlader arenaen, forlader også energien og således momentum det pågældende aktiv.

Forskellen fra tidligere til i dag kan illustreres ved at man forestiller sig at en stor andel af folk på tilskuerpladserne alle på samme tid ønsker at deltage i det der sker i denne arena. De tager pludselig del i selve aktiviteten, også på trods af at de burde høre til på tilskuerpladserne. De er ikke bevidste om hvorledes de bør udkæmpe kampen i arenaen – men de tror selv de ved det. Resultatet af det nye aktør-mix bliver en kamp som pludselig udspiller sig på en anderledes måde. Problemet er at de nye aktører alle ved noget, men ikke nødvendigvis mere end det. De kommer ind med samme agenda og samme tankesæt. Et basalt tankesæt. De gør det samme – og på samme tid. De gør det som de tror skal til for at vinde kampen. Men de er ikke erfarne og de handler på tidspunkter hvor man ofte umiddelbart vil blive snydt. Men de er mange. Og sammen er de stærke – uden de selv er bevidste om at det er den funktion de besidder. De besidder pludselig en samlet styrke som måske kan vinde kampen – og måske ikke. Og man ved på samme tid at hvis man går med dem og kampen ikke vindes, vil alle disse aktører løbe skræmt i den modsatte retning, og man er tvunget til at løbe med denne strøm.

Det er en hidsig arena som kræver fuld årvågenhed og hurtige aktioner. Sådan har det altid været! – Men ved at være aktiv i denne forandrede arena løbes risici på måder som skal justeres i forhold til tidligere. De korrelerer med tidligere tiders risici i den forstand at man har set samme typer udfald i papirerne tidligere. Men man har ikke tidligere set udfaldene som resultat af en arena som nu er stuffed, crowded & congested på måder den ikke har været det før. – Disse tre ord er mine nøgleord for den bedste beskrivelse af hvad der er sket i visse typer af setups de seneste par år.

Et ”stuff move” er højeksplosivt, hurtigt og aggressivt. Når tingene går galt i et ”crowded space” med baggrund i ”stuff moves” fra ”congested ranges”, så kan det gå rigtig galt.

Jeg har alle dage søgt at fjerne tilfældigheder i min tilgang til markedet. Som bi-effekt af en arena der har forandret sig er også blevet sået gran af øget tilfældighed. Jeg har aldrig været i markedet for at ”tage en chance” – og når jeg fornemmer denne øgede tilfældighed falmer interessen naturligt.

Denne problematik repræsenterer noget som kan bearbejdes ved analyse og hårdt arbejde. – På den måde er intet forandret i forhold til tidligere. Men for undertegnede kan dette være endnu en indikator for at jeg (for nuværende..) vælger at distancere mig fra det støjforum markedet repræsenterer.

Hør nyligt interview med undertegnede i Millionærklubben på Radio247:

http://www.radio24syv.dk/programmer/millionaerklubben/11607011/millionaerklubben-25-05-2015/

 

/ Følg løbende mine opdateringer på twitter.com/flemmingkozok

/ VIDSTE DU: At jeg tilbyder personlig undervisning i Active Trading? Hør mere via e-mail: flemmingkozok@gmail.com

 

Vurdér, kommentér
og del indlægget!

81%

comments

1 kommentar

35 Synes godt om 8 Synes ikke godt om
Anmeld indlægget


  1. Begynder at forstå hvad day trading egentlig handler om.. Tak super godt indlæg.

    Svar | Anmeld kommentar august 26, 2015 at 1:08 pm