De gode, små tab; et system der fungerer

Skrevet den 26 januar 2012, Klokken 16:39 | Flemming Kozok

blog_image

Jeg opfatter i en vis udstrækning tabsgivende handler positivt. De fleste stiller sig uforstående overfor synspunktet. Sagens kerne drejer sig om selve fundamentet for at kunne udøve handelsaktivitet og på samme tid i det lange løb opretholde en høj succesrate. Her betyder succesrate ikke nødvendigvis antallet af tabsgivende versus gevinstgivende handler. Det handler dybest set om en tilfredsstillende indtægt på aktiviteten.

I den sammenhæng er det selve systemet man arbejder efter der er centralt (”systemet” hentyder her til et trading framework; ikke et handels- og informationssystem). Det er dette system der skaber fundamentet for om succes kan opnås konsekvent over længere perioder. Desværre er et sådant system ikke noget man på simpel vis kan tage fra ét individ og tilegne et andet. Hvorledes man tilgår markedet og de aktiver der handles er meget individuelt. Det er således den enkelte selv der har til opgave konstruere sit eget system.

Uagtet at det er individuelt besidder et givtigt og solidt system flere gode, basale egenskaber. Det er i denne forbindelse jeg kommer ind på ”de gode tabsgivende handler”.

Den dygtige, disciplinerede handler er afklaret omkring nødvendigheden i at tage et tab og evner at gøre det (cut your losses!). Handleren er på samme tid bevidst om at tab er helt og aldeles uundgåelige. Sidstnævnte gælder alle aktører, ingen undtaget. Dette individ er således også afklaret med at små tab er gode tab. Det er vigtigt at forstå at en dygtig handler skam tager masser af tab – hovedsagen er blot at det formulerede system (og disciplinen) skal holde omfanget af disse tab i skak. Et svagt formuleret system og/eller sløset eksekvering vil åbne for uhensigtsmæssigt store tab.

Små tab er gode tab: De bekræfter at systemet fungerer. – De bekræfter at kriterierne i systemet er rigtige. – De bekræfter at exit-eksekveringer sker så snart udviklingen i et givent setup går imod det forventede. – Og de bekræfter at der arbejdes disciplineret med det pågældende system. I den forbindelse er det også vigtigt at huske på muligheden for at foretage re-entry efter uhensigtsmæssig exit (se mere herom i det tidligere blogindlæg, ”Kurtage: En omkostning eller en investering?”. At forstå sidstnævnte åbner for bedre og mere effektiv eksekvering af små tab før de får mulighed for at vokse sig større.

Små tab er gode tab fordi de er det konkrete resultat af noget som kunne være blevet meget værre. De manifesterer at de uundgåelige tab holdes på et minimum. Ironisk nok repræsenterer små tab således nødvendige skridt på vejen mod hvad der er ønskeligt, nemlig en strategi som er givtig og solid i det lange løb. En særlig central egenskab skal være systemets evne til at vige udenom større drawdowns. Indtjeningen skal nok komme; markedet vil altid tilbyde nye muligheder. – Men drawdowns kan lægge aktiviteten delvist ned, ikke mindst grundet den psykologiske effekt af større tab.

Et system med disse karakteristika vil – i tillæg til bedre afkast – yde flere positive bivirkninger, herunder at handleren vil være mere opsøgende (indenfor de af systemet dikterede rammer), give større lyst og aktivitet og generelt mindske niveauet af tilbageholdenhed i eksekvering i både entry og exits (jeg vil behandle tilbageholdenhed i et kommende blogindlæg).

I tillæg til ovenstående er det gode system er på samme tid effektivt til identifikation af hensigtsmæssig risk/reward og sandsynlighed for forventet udfald af den pågældende handel indenfor den forventede time frame. Derudover kan de identificerede setups leve op til krav om allokering, samt de(n) ønskede mulighed(er) for entry og exit ved eventuel brug af stop loss.

Et stærkt system er (blandt mange øvrige faktorer) karakteriseret ved, at:

–       Holde omfang af tab i skak; små tab er gode tab

–       Systemet er selvstændigt konstrueret af den enkelte

–       Planer for entry og exit kendes på forhånd

–       Øge muligheden for ”mekanisk” identifikation af setups (se nedenstående)

–       Øge muligheden for ”mekanisk” identifikation af entry og exit (se nedenstående)

–       Minimum 2 niveauer for stop loss kendes før entry (optimal og ”backup”-level for stop loss)

–       Større tab/drawdowns undgås effektivt

–       Der ikke ”overtrades”

–       Handler ikke forceres

–       Brug af indikatorer er ikke for smal og ikke overdreven

–       Der ikke risikeres for meget i hver handel (risk management)

–       Der ikke eksekveres handler som ligger udenfor systemets kernestrategi

Der skal skabes et framework, som den enkelte evner at følge baseret på de individuelt opstillede kriterier som et setup skal opfylde. Dette framework skal kombineres med ovenstående.

At identificere setups må gerne føles mekanisk. Hvis det føles mekanisk betyder det at der arbejdes efter et system som formår at gøre hvad det skal. – Og hvis de setups der identificeres på samme tid leder til reelle eksekveringer med overordnet positive udfald betyder det også at det framework der står bag identificering af setups er afrundet og besidder de kriterier det skal.

Systemet bekræfter sig selv når det føles mekanisk at begrænse tab til at være små tab. I givet fald begynder det at ligne et system der fungerer.

Jeg forventer at behandle elementer af trading frameworks i fremtidige blogindlæg, herunder dele af ovenstående.

 

/ Følg løbende mine opdateringer på twitter.com/flemmingkozok

/ VIDSTE DU: At jeg tilbyder personlig undervisning i Active Trading? Hør mere via e-mail: flemmingkozok@gmail.com

Vurdér, kommentér
og del indlægget!

98%

comments

2 kommentarer

39 Synes godt om 1 Synes ikke godt om
Anmeld indlægget


  1. Hej Flemming,
    Tak for at du vil dele din erfaring med os andre.
    Jeg har studeret trading i et halvt år nu, ret intensivt, puha, spændende men også udmattende med al den information. Sjovt nok er min vej nu kommet til MM (moneymanegement). Det jeg læser i dit skriv her relaterer en del til MM. Når handelsstrategien er fundet følg setuppet pligtfuldt og tag din tab/stop som der vil være forbundet med alle strategier. Idet den fuldkomne perfekte strategi jo ikke findes(tror jeg nok).

    Noget der var en øjen åbner for mig selv, var essayet om POP, Phantom of the pit.
    Se for download http://www.traderslaboratory.com/forums/books/1599-phantom-pits.html

    Hans overordnede råd til den lille trader er “trading is a losers game”
    Og for at ikke blive en taber på den lange bane, terminer din position så snart du ikke føler/ser at markedet beviser din plan. Kom så tidligt ud af din position at du billigt kan tåle og forsøge igen.
    Og forsøge igen, og forsøge igen. Fjerde gang beviser markedet måske at din plan er rigtig. Og med lidt held får du måske et “homerun”
    Hans “rule nr 2” er at adde til positionen når det løber din vej, altså “scale up”
    Sjovt nok er der jo en del daytradere der scaler ned og hiver halvdelen af profitten når de er breakeven.

    Har du hørt om The Phantom?

    Svar | Anmeld kommentar november 28, 2013 at 10:51 pm
    • Hej Peter,

      Phantom Trader og jeg ser absolut det at tage små tab på samme måde, nemlig som en planmæssig handling i lyset af et større system.

      Hvad angår scale up ved confirm vil dette ofte relatere sig til time frame, så denne del er mere variabel.

      Svar | Anmeld kommentar februar 12, 2014 at 9:40 am