Hvem er vinderen i tankskibsbranchen – update

Skrevet den 06 juni 2017, Klokken 15:23 | Thorleif Jackson

blog_image

[Opdateret 20. juni 2017 med Gener8 Maritime i nøgletalstabel]

Jeg skrev i december 2013 et debatindlæg om tankskibsbranchen her på bloggen.

Hvem er vinderen i tankskibsbranchen?

Indlægget fra december 2013 gav anledning til hele 69 kommentarer, herunder flere, der opfordrede til en opfølgning. Jeg har taget udfordringen op, og lavet en opdateret analyse. Den kommer her.

Der er i juni 2017 ligesom i december 2013 krise i shippingbranchen. Ikke mindst indenfor tankskibsbranchen, der netop nu oplever de laveste spotrater i 25 år. Se nedenstående graf (Suezmax spot rates):

De lave rater er naturligvis udfordrende for branchens aktører, der har svært ved at tjene penge. Nedenstående tabel viser ti ledende aktørers EBIT-overskudsgrader over de seneste 15 år.

Man kan næsten sige at krisen er blevet kronisk i tankskibsbranchen. Nedenstående graf viser et indeks for børsnoterede tankskibsrederier over de seneste 15 år (Baltic Dirty Tanker Index):

Dette indeks toppede i indeks 3.000 helt tilbage i oktober 2004, og er siden faldet godt 75% til indeks 733 i juni 2017.

Jeg har beregnet udvalgte nøgletal for de ti ledende børsnoterede tankskibsrederier. Se nedenstående tabel.

Som det fremgår, oplever ingen af de ledende aktører tilfredsstillende indtjening i 2017. Som gruppe forventes de at forrente egenkapitalen med -1,2%. Og det kun hvis man ekskluderer den mindst lønsomme aktør Overseas Shipholding. Den lave indtjening og den kroniske krise har dog omvendt medført, at alle aktørerne er vurderet under indre værdi. I gennemsnit er gruppen vurderet svarende til kurs/indre værdi, K/I=0,54. De er dermed endnu lavere vurderet end i december 2013.

Set fra et investorsynspunkt er det positivt at selskabernes soliditet er ret høj efter en række restruktureringer og kapitaliseringer. I gennemsnit er gruppens soliditet hele 46,3% pr. 31. marts 2017. Det virker betryggende højt. Til sammenligning var gruppens gennemsnitlige soliditet blot 33,5% i september 2013.

Her er en opdateret graf for Nordic American Tankers:

Hvad skal man mene om krisen i tankskibsbranchen? Er det tid til at købe sig ind nu hvor vi måske befinder os nær “point of maximum pessimism”? Hvis ja, hvilke aktier bør man købe? Ofte ser man jo at de svageste aktører stiger mest i et rally, men på den anden side risikerer de svageste aktører at gå fallit, hvis krisen fortsætter. Bør man i stedet købe en af de stærkeste aktører, der formentlig vil klare sig godt uanset om der kommer et rally eller om krisen fortsætter et par år endnu? Og hvilke aktører er for øvrigt de svageste hhv. de stærkeste?

Disclaimer: Thorleif Jackson ejer ikke selv aktier i tankskibsbranchen.

Vurdér, kommentér
og del indlægget!

91%

comments

22 kommentarer

21 Synes godt om 2 Synes ikke godt om
Anmeld indlægget


  1. Hej Thorleif, hvad med “Gener8 Maritime”, burde den ikke fortjene en plads på listen. Iflg 4-traders.com er nuværende PB 0.29 ved en kurs på 5.2USD og sidste år tjente de angiveligt 0.81USD, så den er jo nærmest Tsakos-agtigt-billig…

    Svar | Anmeld kommentar juni 13, 2017 at 7:58 pm
    • Hej Casper,
      Tak for opfordringen. Jeg har idag opdateret indlægget med Gener8 Maritime i nøgletalstabellen. Du har ret i at Gener8 virker billig målt på K/I, men målt på P/E ligger den meget tæt på branchegennemsnittet.

      Svar | Anmeld kommentar juni 20, 2017 at 3:22 pm
  2. Den 1. januar 2020 træder de nye internationale regler om skibsbrændstof i kraft, kendt som svovlregulativet.

    Svovlindholdet i skibsbrændstof skal nedbringes fra 3,5 % til 0,5 %. Eftersom skibsbrændstof udgør 4 % af det globale olieforbrug, er dette en meget omfattende ændring.

    Financial Times, som ellers ikke er kendt for hype, skriver i en artikel den 31/5 2017, at det nye regulativ vil skabe kaos i råvareverdenen. Og hvorfor så det? Jo, sagen er, at omkring 3/4 af alle skibe pludselig skal bruge 0,5 % svovlbrændstof. De resterende 1/4 går over til naturgas eller installerer luftrensere, de såkaldte scrubbers.

    Råvaretraderen Vitol citeres i artiklen: “Dette er enormt. Det vil vende op og ned på markedet.” Årsagen er, at raffinaderierne ikke fra den ene dag til den anden kan tilvejebringe enorme mængder af lavsvovlsbrændstof.

    Da der pludselig opstår en enorm efterspørgsel efter lavsvovlsbrændstof uden tilsvarende udbud, er det eneste, som raffinaderierne vil reagere på, et prissignal. Prisen på lavsvovlsbrændstof vil stige betydeligt. Konkurerende produkter som benzin, flybrændstof og diesel forventes at stige med 11 – 23 %. Ellers er det ikke attraktivt at producere dem.

    Prisen for at transportere med skib går derfor væsentlig op pr. 1. januar 2020. Det er imidlertid ikke det mest interessante i denne sammenhæng. Det mest interessante er, at hele raffinaderi-infrastrukturen vendes op og ned.

    Man skal forestile sig armadaer af skibe, der vil sejle råolie hen til raffinaderier længere væk end normalt, fordi de (måske) har ledig kapacitet til produktion af lavsvovlsbrændstof. Derfor skal man forestille sig en stærk stigning i efterspørgslen på produkttank. Produkter, der før blev fremstillet på raffinaderi i f.eks. Belgien, kan pludselig ikke fremstilles i tilstrækkeligt omfang. Produkterne skal herefter fremstilles i f.eks. Kina og først derefter transporteres til Europa.

    Scorpio Tankers har nye produkttankskibe (under 3 år), og disse skibe er tillige eco-skibe med lavt brændstofforbrug, hvilket er ekstra handy fra 1. januar 2020.

    Ligesom Euronav er min favorit i olietank, er Scorpio Tankers min favorit i produkttank, også selv om selskabet har lidt for meget gæld efter min smag.

    Svar | Anmeld kommentar juni 11, 2017 at 11:32 am
    • Hej Lars R,
      Tak for oplysningerne. Held og lykke med dine investeringer. Kan du oplyse hvordan det går med dit solpanelsats? Er du helt ude eller hvad?

      Svar | Anmeld kommentar juni 20, 2017 at 3:23 pm
  3. Spaniens “Warren Buffett” og landets mest succesfulde investor Francisco Garcia Parames opnåede i sin tid et afkast på 16 % over 25 år i spanske Bestinver ved at bruge en valuetilgang. Fremragende!

    Det, der er interessant i denne sammenhæng er imidlertid, at Parames har startet sin egen fond i februar måned. Parames har Euronav i porteføljen med 2,18 % ifølge GuruFocus. Han er kendt for at holde aktier i 5 år, og jeg vil æde min gamle hat på, at flere investorer og investeringsfonde vil eje Euronav, delvis fordi Parames har den.

    Mere om Parames her:

    https://www.forbes.com/sites/gurufocus/2017/01/18/spains-star-value-manager-francisco-garcia-parames-launches-own-fund/#44e8b470dd1c

    Svar | Anmeld kommentar juni 8, 2017 at 8:08 pm
  4. Her er et link til en udmærket argumenterende Euronav-bull. I korthed er EURN meget konservativ og har et mere holdbart udbytte end NAT. Balancen er fin efter omstændighedene og bedre end de andre i tank.

    Desuden er Paddy Rodgers en City of London type (UKs Wall Street), hvilket er dejligt befriende i den branche. Han vurderer, om det bedst kan betale sig at tilbagekøbe aktier, nedbringe gæld eller udbetale udbytte, alt efter f.eks. aktiens indre værdi. Altså en mand, der skaber værdi på sigt for aktionærerne på den mest omkostningseffektive måde.

    Herbjørn Hansson fra NAT vil groft sagt kun 2 ting: Udbetale enormt udbytte og ekspandere.

    Jeg foretrækker førstnævnte.

    https://seekingalpha.com/article/4068377-euronav-historic-opportunity-ride-next-tanker-cycle

    Svar | Anmeld kommentar juni 8, 2017 at 7:38 pm
    • Høres spennende ut med Euronav, Lars. Det må vel være et pluss at en dyktig investor som Parames har investert. Jeg vil tro at han har gjort sin research. Jeg kunne også godt tenke meg å investere i tank igjen. I sykliske bransjer foretrekker jeg å kjøpe konservative aktører, og når jeg ikke lenger stoler på NAT, så ser Euronav ut som det sikreste valget.

      Svar | Anmeld kommentar juni 10, 2017 at 12:42 pm
  5. Hej Thorleif og alle jer andre,

    Jeg ejer aktier i Scorpio Tankers (STNG på NYSE).

    Her er et link til deres seneste investor præsentation (fra 18.maj 2017):
    http://www.scorpiotankers.com/~/media/Files/S/Scorpio-Tankers/Scorpio%20Tankers%20Inc%20Bank%20of%20America%20Merrill%20Lynch%20Conference%20Presentation.pdf

    Mvh.
    K.K.

    Svar | Anmeld kommentar juni 7, 2017 at 3:41 pm
    • Hei K.K.

      Flott presentasjon. Tydelig at Scorpio er seriøse, og jeg liker at de har nye og miljøvennlige skip. Men personlig tør jeg ikke kjøpe aksjer i et selskap med så mye gjeld.

      Svar | Anmeld kommentar juni 7, 2017 at 7:17 pm
  6. Jeg har været investeret i hhv. Teekay og Tsakos (Siden kurs 6,5). Jeg har sidenhen solgt Teekay fordi jeg ikke følte selskabet repræsenterede kvalitet fremadrettet. Mest af alt grundet en hidsig gældsbyrde med indløsning på 1-3 års horisont som jeg ikke mente kunne mødes som følge af faldet i fragtraterne henover 2016.

    Jeg har dog holdt fast i Tsakos trods mit store urealiserede kurstab og har overvejet muligheden for at investere yderligere. Men det er vigtigt at huske, at selvom noget fremstår billigt, så kan det altid falde yderligere. Den primære årsag til jeg synes Tsakos er interessant, er forretningsmodellen som er relativt konservativ (Større del af flåden låst på lange kontrakter modsat eksempelvis Torm der er fuldt eksponeret mod spotraterne) samt en i mine øjne, dygtig ledelse der alene har bestilt skibe som de har kunnet afsætte i markedet plus de altid har holdt en fornuftig cash amount som har givet mig indtrykket, at de kunne modstå udsving på kort bane og holde den langsigtede forretning fornuftig.

    De øvrige selskaber har jeg ingen holdning om.

    Svar | Anmeld kommentar juni 7, 2017 at 11:20 am
  7. NAT var tidligere et selskab du var lun på, hvad er dit syn på den i dag? Overlever den? Hvad ville være dine top-picks i sektoren?

    Svar | Anmeld kommentar juni 7, 2017 at 9:29 am
    • Hej Mads,
      Jeg synes umiddelbart stadig NAT ser interessant ud. Selskabets har jo en høj soliditet og et højt udbytteafkast. Siden 1997 har selskabet udbetalt godt 48 dollars i udbytter, og givet et totalafkast på ca. 10% p.a. Hele afkastet er kommet fra udbytterne, da aktiekursen er faldet 68% fra 18,75 dollars til 6,06 dollars. LOL!

      Euronav har også en høj soliditet, men jeg kender ikke selskabet så godt. Er det nogen i dette forum, der kan sige noget klogt om Euronav?

      Svar | Anmeld kommentar juni 7, 2017 at 10:54 am
      • Fedt med en opdatering, Thorleif!

        Endnu engang er tanksektoren nede, og jeg har som alle andre, der har investeret i tank, et tab pt.

        Men som man siger: Køb mens der er blod i gaderne, også selv om noget af det er dit eget.

        NAT er delvis under anklage for at være lidt pyramidespilsagtig. Herbjørn Hansson skriger fra hustagene, når han køber aktier i NAT men sælger senere i stilhed ud af bagdøren. Desuden udbetaler NAT mere i udbytte, end det tjener. Det betyder alt andet lige jævnlige aktieudvandinger.

        NAT var en fin aktie førhen, men i 2017 knap så meget.

        Svar | Anmeld kommentar juni 8, 2017 at 7:20 pm
      • Jeg syntes Euronav ser meget interessant ud, da de havde den højeste soliditet pr. 2016 regnskabet og de afskriver der skibe hurtigere end konkurrenterne, men alligevel kommer med rigtig gode resultatet. Har ikke selv sammenlignet med NAT, men euronav performer noget bedre end frontline med TCE revenue samt cash break even. Frontline giver et lidt højere udbytte iht. kurs, men resultat pr kurs er bedre i euronav og det er med hurtigere afskrivning. De har solgt og tilbage leaset nogle skibe og skaffet sig 620 mill. $ i likviditet.

        Svar | Anmeld kommentar juni 7, 2017 at 2:18 pm
      • Hei Mads og Thorleif,

        Jeg kjøpte aksjer i NAT etter din siste analyse i 2013, og solgte deretter med god fortjeneste i 2015/16. Jeg solgte etter å ha lest en del innlegg om NAT, fra tilsynelatende intelligente investorer. Jeg er siden bare blitt mer skeptisk til selskapet. Det hevdes at NAT sine skip begynner å bli gamle, og at de mens de har betalt ut høye utbytter i nedgangstider ikke har investert i nok nye skip. Hvis det stemmer, vil det jo bli dyrt en gang i fremtiden. I tillegg så kjøpte de seg inn i offshoresektoren rett før nedturen kom (NAO). Det kan neppe ha hjulpet på finansene.

        Det som verre er, er at selskapet offentlig gir uttrykk for at direktørene kjøper aksjer i NAT selv, når det ved nærmere ettersyn viser seg at de faktisk selger seg ned. Se link til artikkel. Det synes jeg er umoralsk, og ikke særlig forsikrende for fremtiden.

        https://seekingalpha.com/article/4071565-nordic-american-tankers-new-year-old-selective-disclosure-herbjorn-hansson

        Svar | Anmeld kommentar juni 7, 2017 at 11:36 am
        • Hej Terne, tak for lin, det var jo interessant læsning – de er altså nogle luskegøje de der skipperkarle (om end det ikke er på samme niveau som NM, der rager til sig af datterselskabet (NMM)s aktier mv og laver dispositioner, der på ingen måde tjener NMMs aktionærer).
          Anyway, så har jeg en god sjat Tsakos. De har godt nok været nogle hundehoveder og lavet aktieemissioner mange år hvor kursen var langt under indre værdi. De øgede f.eks. aktieantallet med ca: 40% i 2014 hvor PB var ca 0.5, med 6% i 2013 hvor PB var 0.38, med 15% i 2012 hvor PB var 0.24, med med 17% i 2011, hvor PB var 0.29 og 7% i 2010 hvor PB var 0.45. (PB er ca-værdier, da de (så vidt jeg husker) er taget ud fra årets ultimokurs og ikke kursen på udstedelses-dagen, men billedet er jo pænt tydeligt alligevel. De sovser markedet ind i nye aktier uden at det øger egenkapitalen nævneværdigt således at egenkapitalen pr aktie bliver mindre og mindre. Fra 2010 og frem til i dag er aktieantallet steget fra 40mio til 85mio mens egenkapitalen næsten er uændret. Dog har de efterhånden begyndt at melde ud at de er færdige med deres tåbelige vokseværk på aktionærernes bekostning (omend de formulerede det lidt anderledes). Anyway, så er den nuværende PB på 0.29 (når man korrigerer for pref.aktierne) jo historisk lav og indtjeningen alt i alt ok, så hvis de bare kan holde igen med den der aktieudsprøjtning kunne den sikkert blive ganske god til sidst 🙂

          Svar | Anmeld kommentar juni 7, 2017 at 5:42 pm
          • Hej Bjarke (beklager i øvrigt at svarerne står i rodet rækkefølge, men man kan åbenbart kun komme 5 niveauer ind/ned her på nordnetbloggen).

            Anyway, så er NMM jo i lommen på NM, der styrer det med hård hånd, og hende CEO-trunten (Angeliki Frangou), der styrer begge selskaber er tydeligvis mere interesseret i NM end NMM.
            Og hun er blevet mere og mere aggressiv med at kaste NMM under stævnen for at gavne NM.
            Først (22.feb.2017) udsteder NM et junkbond lån til NMM med en pålydende værdi på 21.4mio USD, en rente på 12.7% til en købspris på 27mio USD (med udløb i 2023). Som om det ikke er slemt nok (at man betaler overpris for junkbonds i et overforgældet selskab som NM), sker betalingen hovedsageligt via 13.1mio NMM aktier til 1.75USD/share på trods af at book value var ganske betydeligt meget højere (størrelsesorden 10 USD), så reelt brugte NMM ca 130mio egenkapital på at købe junkbonds med en pålydende værdi på 21.4mio USD – hvis det ikke er dumt så ved jeg ikke hvad er).

            Derefter (14.marts.2017) går NMM ud og laver en nyemission på 46mio nye aktier til 2.1 USD/share, hvilket er en enorm udvanding da der i forvejen kun var 85mio udestående aktier og indre værdi som sagt var nær 10USD.

            Tilbage i 2016 lavede de i øvrigt så vidt jeg husker et drop-down af et eller andet tarveligt skib fra NM til NMM for en temmelig høj pris, men måtte så til gengæld sælge så MSC Cristina, som ellers tjente fine penge.

            Det hele lugter langt væk af at NM har brunt klister på hænder, underarme og albuer og at de gør hvad de kan for at bruge NMMs skjorte til at forsøge at tørre noget af det af.

            Jeg har stadig selv NMM (solgte en del i 2.17 lige efter emissionen på de 46mio nye aktier kom frem, men købte så en del tilbage da kursen for nyligt faldt til 1.6. Jeg har dog forhåbning om at sælge ud inden næste shareholder-screw-over indtræder).

            | Anmeld kommentar juni 13, 2017 at 12:34 pm
          • hej Casper,

            Jag har tidligere købt mig ind i NMM men senere solgt igen efter de sluttede med at udbetale udbytte. Kan forstå at du har lidt viden om denne. Kan jeg får dig til at uddybe lidt ang. dette selskab og deres status? Stort tak :))
            B

            | Anmeld kommentar juni 13, 2017 at 9:25 am
          • Hej David, jeg tror at det var med foretetningsret for eksisterende aktionærer, men det gør ingen forskel. Hvis du “tvinges” til at fordoble din investerede sum penge men kun får 25% mere egenkapital i manøvren (fordi emissionen skete til PB=0.25), er du jo dårligere stillet. Det havde været langt mere attraktivt at emissionen ikke var sket og du i stedet havde kunnet købe flere aktier i markedet og fået fordoblet din egenkapital for samme pengesum.
            Emissionen til under PB=1 er altid værdidestruerende, ligesom at hælde et glas koldt og et glas varmt vand sammen – entropiforøgelse som ingen har glæde af.

            | Anmeld kommentar juni 10, 2017 at 1:00 pm
          • Var emissionerne med fortegningsret for de eksisterende aktionærer?

            | Anmeld kommentar juni 7, 2017 at 6:52 pm
  8. Hej Thorleif
    Off-topic: Efter at have hørt Helge Larsen snakke om laksesektoren i de sidste par år, kunne det være rigtig interessant med en brancheanalyse – er det noget, du har overvejet? 🙂

    Svar | Anmeld kommentar juni 6, 2017 at 10:28 pm
  9. Hej

    Troede du kom med DET rigtige selskab at købe…

    NAT har før været en god “raket” med godt udbytte også

    Svar | Anmeld kommentar juni 6, 2017 at 5:55 pm