Investering: Kvinder kan selv, men hvorfor gør de det så ikke?

Skrevet den 15 maj 2017, Klokken 14:25 | Per Hansen

blog_image

De aktive og selvstændige kvinder hader det, tror jeg. Medierne bliver ved med at betragte det som godt eller i hvert fald interessant stof – konflikten i mænds og kvinders interesse for egen økonomi og deres færden på aktiemarkedet.

Ugens #PengemedPer og det 15. afsnit handler netop om kvinder og investering – og ikke mindst hvorfor det forholder sig sådan; hvordan vi kan bevæge den størrelse, (hvis det er relevant) og det paradoks, som jeg synes, det er, når kvinder nu har ganske klare fordele på aktiemarkedet.

Med til at gøre mig og lytterne klogere har jeg Mette Walsted Vestergaard. Journalist, tidligere radiovært, selvstændig og en del af ”kvindeøkonomien”, samt meget andet med i studiet

Vi kommer bl.a. ind på:

  • Om det er en myte, at kvinder og investering/økonomi er to størrelser, som for mange ikke passer sammen?
  • Hvad finansielle home parties er?
  • Hvad er forudsætningerne for, at det bliver en succes?
  • Er kvinderne i virkeligheden deres egne og største forhindringer?

Vurdér, kommentér
og del indlægget!

50%

comments

5 kommentarer

10 Synes godt om 10 Synes ikke godt om
Anmeld indlægget


  1. Jeg elsker at investere og er god til det. Og jeg er kvinde, og der er masser af os. I stedet for at pege på kvinderne som et problem, skulle ALLE jer mænd tage et spejl op og kigge på jer selv. Tilbyder I kvinderne noget at spejle sig I? Svaret er et rungende nej. Alle rådgiverne på Nordnet er mænd. Alle skribenter i Dansk Aktionærforening er mænd. Bortset fra værterne er alle i Millionærklubben mænd, osv. osv. Giv kvinderne nogle rollemodeller ude i den virkelige verden, i stedet for at opfinde pinlige og kvindenedsættende homeparties og hvad I ellers kan finde på. Mændene har Tarzan at spejle sig i. Kvinderne har hende den passive dulle, der følger ham. Giv kvinderne en Tarzine at se op til – så skal de nok komme på banen og gå short, gå lang, shorte og hvad de ellers kan finde på i investeringsuniverset.

    Svar | Anmeld kommentar maj 17, 2017 at 4:51 pm
  2. hvad i den “nok sagte” skal den elendige traver ind og danse for igen. Kvinder er hverken dygtiger eller dummere end andre. Måske lidt mere smarte i at udnytte de polistiske muligheder, men det er også det.
    Og tak til tidliger komentar om financielle homeparties.

    Svar | Anmeld kommentar maj 17, 2017 at 2:58 pm
  3. Jeg brækker mig

    Svar | Anmeld kommentar maj 17, 2017 at 2:52 pm
    • Hej Jens

      Jeg opfordrer dig og andre til se podcasten og bloggen i det hele taget som en mulighed. Ikke alle gæster er relevante for alle, men jeg tilstræber et bredt udvalg.

      Samtidig gavner dit tonevalg næppe dine eventuelle argumenter.

      Med venlig hilsen
      Per

      Svar | Anmeld kommentar maj 17, 2017 at 3:18 pm
  4. Jeg er sådan en kvinde, der investerer … og jeg må sige, at jeg gyser ved tanken om financielle homeparties. Selvfølgelig kan man lære en novice en masse ting i en fart, men problemet er, at hvis de ikke forstår, hvad det hele går ud på, sådan til bunds, risikerer de at handle på paroler og talemåder. Jeg ville i hvert fald meget nødig påtage mig ansvaret for at undervise, fordi jeg ser i ånden, at jeg vil blive bebrejdet det, når folk taber penge, fordi de har misforstået, hvad jeg sagde. Jeg så langt, langt hellere, at folk blev givet en læseliste – to, tre eller fire solide bøger, de kan læse og studere derhjemme, og dermed uddanne sig selv.

    Svar | Anmeld kommentar maj 16, 2017 at 1:06 pm