Spring til hovedindhold

Retningslinjer

Formålet med Nordnetbloggen er at give dig som skribent en platform til at skrive om dine tanker og idéer om privatøkonomi samt bank-og værdipapirmarkederne. Som skribent er du ansvarlig for alt det materiale, du udgiver, og du er forpligtet til at følge nedenstående retningslinjer for indlæg på Nordnetbloggen.

De indlæg, du publicerer på Nordnetbloggen, skal kunne henføres til privatøkonomi, opsparing eller værdipapirmarkedet. Du er ansvarlig for, at dine indlæg er i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser og i øvrigt udformes i lovbestemmelse med, at Nordnets varemærke ikke lider skade. Indlæg skal skrives på dansk.

Du skal sørge for, at dit indlæg ikke udbreder urigtige eller vildledende information, der kan indebære markedsmisbrug i henhold til værdipapirhandelsloven [lovbekendtgørelse nr. 855 af 17. august 2012] og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. Eksempelvis kan du ikke skrive afslørende insiderinformation eller information, som er beregnet til kun at påvirke markedskursen på et værdipapir. Du accepterer særskilt, at dine indlæg og dine eventuelle kommentarer på Nordnetbloggen ikke direkte eller indirekte kan påvirke aktien i Nordnet AB (publ) og dens udvikling.

Du må ikke skrive indhold eller udføre en handling på Nordnetbloggen, der krænker eller overtræder en andens rettigheder eller på anden måde overtræder loven. Du må kun udgive materiale på Nordnetbloggen, som du har ophavsret til eller på anden måde har ret til at offentliggøre. Lægger du som skribent materiale på Nordnetbloggen, antages det, i og med at materialet lægges på, at det er ikke-eksklusivt og royalty-frit, samt at du har licens til at bruge, opbevare, distribuere og udgive materialet elektronisk eller på anden måde.

Det materiale, som du bidrager med, må ikke indeholde æreskrænkende personoplysninger eller stride mod persondataloven [lov nr. 429 af 31. maj 2000] eller den danske straffelov [lovbekendtgørelse nr. 1007 af 24. oktober 2012]. Materialet må ikke fremstå som stødende over for læserne af Nordnetbloggen.

Du må ikke bedrivende sælgende virksomhed, uploade virus eller andet skadelig software, eller på anden måde bruge Nordnetbloggen til at udføre nogen ulovlig, vildledende, skadelig eller diskriminerende handling.

SKRIBENTER, SOM PROFESSIONELT UDARBEJDER ANBEFALINGER, SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ FØLGENDE

Det er ikke tilladt at offentliggøre indlæg, der kan betragtes som investeringsanbefalinger i henhold til værdipapirhandelsloven [lovbekendtgørelse nr. 855 af 17. august 2012] og bekendt-gørelser udstedt i medfør heraf, herunder især bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser [bekendtgørelse nr. 1234 af 22. oktober 2007]. Med investeringsanbefalinger menes, at professionelt udarbejdede anbefalinger vedrørende investeringer i finansielle instrumenter, herunder kommentarer til aktuelle eller fremtidige værdi eller kurs af sådanne instrumenter ikke er tilladt som skribent.

Både direkte anbefalinger og forslag (f.eks. “køb”, “behold” eller “sælg”) og indirekte anbefalinger (eksempelvis henvisning til en prisindikation) er forbudt. Det er ikke tilladt at udgive indlæg, som kan betragtes som investeringsanalyser. Begrebet investeringsanalyse kan kortfattet defineres som en investeringsanbefaling, hvor analysen betegnes som en investeringsanalyse og fremstilles som en objektiv eller uvildig redegørelse for indholdet af anbefalingen.

Påfører du Nordnet skade eller tab ved at handle i strid med disse retningslinjer eller øvrigt gældende regelværk, er du forpligtet til at dække Nordnets påførte tab.