Spring til hovedindhold

Sådan er reglerne, når Nordnets medarbejdere selv handler aktier – Transparent Banking trin 4

Jeg arbejder som Compliance Officer hos Nordnet, og jeg er en af dem, som holder øje med, at vi overholder de regler, som findes for finansielle institutter. Nu gør jeg et forsøg her på bloggen for at forklare hvilke regler, vi har for de ansattes egne værdipapirhandler.

Derfor findes reglerne

Formålet med reglerne er, at kunderne skal kunne stole på, at ansatte hos banker og børsmæglere ikke skal kunne bruge information om kundernes handler og selskaber som grundlag for deres egne private aktiehandler. Nogle ansatte kan helt enkelt få viden, som andre, der handler på aktiemarkederne, ikke har.

30-dagesreglen

Reglerne indebærer blandt andet, at ansatte hos Nordnet skal informere om deres aktiehandler, og de må ikke sælge en aktie med fortjeneste, før de har ejet aktien i mindst 30 dage. De samme regler gælder, hvis en ansat hjælper en ven med hans eller hendes handler. Den beholdning man har fra tidligere i en aktie, må man selvfølgelig sælge, selv om man lige har købt nye aktier i samme selskab.

Compliance, den afdeling jeg arbejder i, gennemgår alle ansattes aktiehandler og holder øje med, at de følger reglerne.

Insiderhandel

Fordi Nordnet er et børsnoteret selskab, har vi en liste med personer, som har indblik i Nordnets resultat og virksomhed. Når nogen af de personer på listen handler med Nordnet-aktien, rapporteres det til den svenske Finansinspektions insiderregister. På siden for Nordnet-aktien kan du følge alle handler i aktien, der er foretaget af personerne på listen.

De personer, som er på listen, må ikke handle med aktien 30 dage inden Nordnet sender resultatrapporter ud. Øvrige ansatte har handelsforbud 14 dage inden resultatet offentliggøres.

Fredrik Ryd

Compliance Officer

(Blogindlægget er oversat fra svensk)

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

Tilmeld
Informer mig om
guest
0 Kommentarer
Se alle kommentarer