Spring til hovedindhold

Sådan tjener Nordnet penge – Transparent Banking trin 3

Vi praler normalt med, at vi ikke har nogen faste gebyrer for depoter, og at produkter som Superfondene er helt uden årlige omkostninger. Det er for så vidt sandt, men selvfølgelig tjener vi penge på en eller anden måde. Derfor vil jeg nu gøre et forsøg på at forklare, hvordan Nordnet tjener penge.

Man kan sige, at vi tjener penge på fire forskellige måder.

1. Kurtage

Omkring 30 procent af vores indtægter kommer fra den kurtage, som vores kunder betaler, når de køber eller sælger aktier og andre værdipapirer. Hvor meget vores kunder betaler i kurtage, det afhænger blandt andet af størrelsen af handlen. Du kan læse om vores forskellige kurtageklasser i vores prisliste.

2. Fondsselskabernes omkostninger

Vi tjener også en del penge, når vores kunder investerer i fonde.

Det fungerer sådan her: Du betaler forvaltningsomkostninger til fondsselskabet. Fondsselskabet sender en del af dem videre til Nordnet som godtgørelse for, at vi distribuerer deres fond og hjælper dig, som investerer i fonden, med administrativ håndtering og kundeservice. Visse fonde har også salgs- og købsgebyrer, og dem får Nordnet også en del af. Cirka 10 procent af Nordnets indtægter kommer fra vores kunders investering i fonde.

3. Indestående penge

Du har måske hørt om begrebet ”netto renteindtægter”. Det handler om, at banken tjener på indestående penge, når vi låner dem ud til vores kunder eller investerer dem. Vi har næsten 20 milliarder indsatte kroner hos os i dag. Omkring 5-6 milliarder af dem har Nordnet lånt ud til kunder i form af belåning af værdipapirer eller privatlån. De penge får Nordnet renter for.

Resten af pengene bliver investeret i obligationer. Afkastet, som det giver, regnes også ind i netto renteindtægter, som står for næsten 50 procent af Nordnets indtægter.

4. Gebyrer for særlige tjenester og valutaveksling

De resterende 10 procent af selskabets indtægter kommer fra gebyrer, som er forbundet med forskellige tjenester. Det gælder for eksempel veksling af valuta, når kunderne handler med værdipapirer uden for deres hjemmemarked, vores handelsapplikationer og andre forskellige analyse og nyhedstjenester.

Det var en hurtig gennemgang af, hvordan vi tager os betalt hos Nordnet.

Var det til at forstå? Hvis du har spørgsmål – så skriv en kommentar, så skal jeg svare dig, så godt jeg kan.

Jacob Kaplan
CFO, Nordnet

(Blogindlægget er oversat fra svensk)

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

Tilmeld
Informer mig om
guest
23 Kommentarer
Nyeste
Ældste Mest populære
Se alle kommentarer
trackback
help with essays
2023-12-15 05:34

help with essays

Sådan tjener Nordnet penge – Transparent Banking trin 3 | Nordnet

john owan
john owan
2023-07-29 12:24

Har siddet og læst denne site, og vil gerne høre om i kan opstille regnestykket på køb / salg af en udenlandsk aktiehandel med de oplysninger jeg skriver her. Altså Udregningen der viser hvad i så har tjent og på hvad.

købt 2800 stk. kurs 5,72 vekselkurs 0,649261

Solgt 5800 stk. kurs 6,9334 vekselkurs 0,665762

trackback
Gæst
2023-03-17 13:58

… [Trackback]

[…] Find More Informations here: nordnet.dk/blog/saadan-tjener-nordnet-penge-transparent-banking-trin-3/ […]

Gæst
Gæst
2016-09-08 10:24

Hvor ser man sin kurtageklasse hos nordnet? Bliver man automatisk private banking kunde når man har mere end 2 mil. kr eller skal man søge om det?

Gæst
Gæst
2015-01-14 17:43

Hej
Jeg er ny kunde i Nordnet. Har kun gode oplevelser den første måned, mødt et meget venligt og engageret personale i telefonender er parat til at hjælpe.
Bjarne Pedersen

Gæst
Gæst
2014-12-19 19:49

Jeg synes I gør det rigtig godt. Bliv ved med at gøre det billigere og nemmere for jeres kunder, så bliver I også belønnet! Jeg har allerede anbefalet nordnet til flere af mine venner og kollegaer.

Jeg synes også det er rigtig fedt, at I har professionelle aktieanalytiker og modporteføljer, som man kan blive inspireret af. Mere af det også!

Hvordan aflønner I jeres aktieanalytiker som Thorleif Jackson og Lars Person? Tjener I noget på dem? Hvordan fungerer det?

Gæst
Gæst
2014-12-19 13:14

Jeg gjorde mig upopulær ved Nykredit for nogen år siden ved at spørge dem, hvorfor Nykredit ikke havde købt Nordnet i stedet for Forstædernes Bank 🙂

Gæst
Gæst
2014-12-04 10:55

Flot gennemgang.
For øget transparens: Lad hver handels vindue liste omkostningerne tydeligt og komplet.
Jeg har flere gange været overrasket over forskellen mellem den kurs, jeg har købt til og den GA-kurs, der er oplyst i depotet. Og ingen steder kan jeg finde ud af, hvad forskellen kommer af. (Altså, hvor det ikke synes at stemme med kurtagen.) Nogle gange er der slet ingen difference.

Gæst
Gæst
Svar til  Gæst
2016-05-10 20:50

Interessant. Underligt Nordnet ikke synes det er værd at svare på dette. Der er iøvrigt mange andre områder, hvor handlesportal mangler muligheder for drill-down.

Gæst
Gæst
2014-12-01 13:13

Hej. For mig at se, er det en stor fordel at have sine investeringer og depoter hos Nordnet fremfor de traditionelle pengeinstitutter, hvor man bliver plukket for gebyrer m.m. Jeg véd ikke, hvor man ellers kan gå hen for at få bedre vilkår. Med venlig hilsen Hans P. Lausten-Thomsen

Gæst
Gæst
Svar til  Gæst
2014-12-02 14:43

Hej Hans P. Lausten-Thomsen

Tak for de pæne ord. Vi er glade for at høre, at du er tilfreds med vores vilkår.

/Sanne, Nordnet

Gæst
Gæst
2014-11-27 22:13

Kære Jacob Kaplan, dette indlæg bliver jeg simpelthen nødt til at kommentere, da I bestemt har tjent en hel del penge på mig pga. den automatiske veksling på pensionskonti ved køb af udenlandske aktier. Også selv i situationer, hvor jeg har solgt eksempelvis en amerikansk aktie og samme dag køber en anden amerikansk aktie for pengene, så vælger I at lave to automatiske vekslinger og score dobbelt fortjeneste. Jeg har tidligere kommunikeret med jeres kundeservice om det, hvor I egentlig lovede at finde en løsning på det, men jeg kan se, at I stadig gør det samme. Det synes jeg… Læs mere

Gæst
Gæst
Svar til  Gæst
2014-11-28 15:54

Hej René

Tak for dit input. Desværre kan jeg ikke love dig nogen løsning, for det er ikke så enkelt. Vores administrationssystem for pension kan i dag ikke håndtere valutakonti, men da vi har en efterspørgsel efter det, vil vi undersøge mulighederne nærmere.

Ud over det, tror jeg også, at det er vigtigt, at vi er så åbne som muligt med, at det er sådan vores setup er, og derfor undersøger vi, hvordan vi kan gøre det mere forståeligt på vores site.

På vegne af Jacob Kaplan
/Sanne Marie Andersen

Gæst
Gæst
2014-11-27 15:30

Fremragende gennemgang – og flot initiativ. Håber det også bærer frugt i det lange løb.

Gæst
Gæst
2014-11-27 13:17

Rigtig fint at i discloser det.