Spring til hovedindhold

Nu gælder det: Dagen før dagen før dagen før B-dag

Uanset det tragiske mord på den britiske parlamentariker Jo Cox, er det mest sandsynlige, at torsdagens britiske afstemning ender med et ”(B)remain”. Drabet ændret givetvis ikke meget for dem som har taget stilling, men kan meget vel fjerne den usikkerhed hos tvivlerne, som i sidste ende vil gøre forskellen.

Brexit vs Bremain?

Der er 3 dage tilbage og valgkampagnerne er så småt ved at komme i gang igen efter 3 dages ufrivillig pause i kølvandet på drabet på Jo Cox. Investorerne har de seneste uger reageret med stor og stigende nervøsitet for at briterne ville vælge vejen ud af og vende Europa ryggen. Sandsynligheden for et Brexit er faldende, og derfor stiger markederne markant, mandag:

  • For 8 dage siden vendte investorerne på en tallerken. Risikoen ved at være investeret og ”inde i aktiemarkedet” blev pludselig oplevet som meget større end ved at være ”ude”. Det gav kursfald.
  • De kommende dage kan det blive ændret i takt med at sandsynligheden for et ”Bremain” overgår risikoen for et ”Brexit”
  • Investorerne kan tænkes at tage ”forskud” på et Bremain de næste dage. Tyske aktier (DAX-indekset) er faldet med 10 % år til dato. Det tyske DAX-indeks kan være et af dem som reagerer kraftigst på et ”Bremain”. Sammen med engelske og europæiske banker; det engelske pund og naturligvis de engelske aktier er det her investorerne i denne uge har mest på spil.
  • Efter et stort fald i olien torsdag (som en forsinket reaktion på markedsusikkerhed) tog olieprisen fredag revanche og steg med mere end 5 %. Olien nærmer sig igen 50 USD. Det er et tegn på aftagende spænding hos investorerne.

Nervepirrende dage forude

Der venter investorerne 3 nervepirrende dage forud for den britiske afstemning. Forud for valget har usikkerheden kulmineret hos investorerne. Det betyder ikke at de kommende dage bliver en ”tur i investeringsparken” og at investorerne vil tage det roligt og at et eventuelt Brexit ikke vil have nogen markedseffekt, fredag. Det betyder alene, at med det som vi ved i dag, er det sandsynligt at investorerne snarere vil lægge lidt til end sælge lidt fra deres risikopositioner de kommende dage.

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

Tilmeld
Informer mig om
guest
0 Kommentarer
Se alle kommentarer